Bæredygtighed og Verdensmål i PBL: 12 praksisfaglige projektidéer der skaber handling

Når jeg arbejder med verdensmål i projektbaseret læring, er mit udgangspunkt enkelt: Elever skal ikke bare lære om bæredygtighed. De skal have mulighed for at arbejde ind i den med hænder, hoved og handling.

Det er her praksisfaglighed og PBL bliver et stærkt makkerpar. Verdensmålene giver retning, men det er først, når eleverne undersøger et reelt problem, udvikler et produkt og møder en modtager uden for klasselokalet, at læringen sætter sig fast. I praksis ser jeg ofte, at motivationen stiger, når elever kan mærke, at deres arbejde har en funktion i verden og ikke kun på et ark papir.

Jeg læner mig i denne tilgang op ad perspektiver fra EMU om bæredygtighed i undervisningen, UNESCOs brede syn på bæredygtighed og de didaktiske modeller, som findes hos KlimaZirkus og praksisfaglighed.dk. Det giver et godt fagligt fundament, men også noget endnu vigtigere: konkrete greb, som kan bruges i morgen.

Verdensmål i projektbaseret læring skaber mening for eleverne

FN’s verdensmål bliver ofte præsenteret som store globale overskrifter. I skolen skal de oversættes til noget, elever kan undersøge, forme og påvirke. Det gælder især delmål 4.7, hvor bæredygtig udvikling er knyttet til elevers viden, færdigheder og deltagelse.

Et praksisfagligt blik hjælper her. Bæredygtighed er ikke kun klima og CO2. Det handler også om sundhed, forbrug, lokalsamfund, trivsel, natur og kultur. Når elever arbejder med et skolekøkken, en skraldeløsning, en skolehave eller energiforbrug på skolen, får de adgang til bæredygtighed som noget konkret og undersøgbart.

Et greb der virker i klasserummet er at vælge få verdensmål frem for mange. Når læreren prøver at presse seks eller syv mål ind i samme forløb, bliver det let diffust. Når man vælger ét hovedmål og ét eller to støttemål, bliver retningen tydeligere.

De verdensmål, jeg oftest ser fungere godt i praksisfaglige PBL-forløb, er:

• SDG 3: sundhed og trivsel
• SDG 6: rent vand og sanitet
• SDG 7: bæredygtig energi
• SDG 11: bæredygtige byer og lokalsamfund
• SDG 12: ansvarligt forbrug og produktion
• SDG 13: klimaindsats
• SDG 15: livet på land

Når eleverne arbejder lokalt med globale mål, opstår der et vigtigt skifte: Verdensmål bliver ikke noget fjernt, men noget der angår skolegården, madpakken, cykelturen, vandhanen og de materialer, de selv bruger.

Didaktisk design af praksisfaglig PBL med bæredygtighed

Hvis du vil have mere elevdeltagelse, så start med problemet og ikke med aktiviteten. Mange forløb begynder med: “Nu skal vi bygge noget grønt.” Jeg vil langt hellere starte med et spørgsmål, der kræver undersøgelse. Hvordan kan skolen mindske madspild? Hvad kan vi gøre for flere insekter på skolens område? Hvordan kan vi gøre skolevejen mere klimavenlig?

Når jeg planlægger sådanne forløb, bruger jeg de modeller, som gør arbejdet tydeligt for både lærere og elever. I PBL giver det god mening at tage udgangspunkt i de 5 typer af PBL, så man vælger den rette projektlogik. Er det et problemløsende forløb, et designforløb, et innovationsforløb eller noget andet? De 8 grundelementer hjælper med at holde fast i problem, autenticitet, elevstemme, undersøgelse, feedback, produkt og offentliggørelse. Det er ikke pynt. Det er det, der gør forskellen mellem aktivitet og egentlig projektbaseret læring.

På den praksisfaglige side arbejder jeg gerne med de 4 tilgange til praksisfaglighed, praksisfaglighedens 6 byggesten, karakteregenskabshjulet og procesvæggen. Det giver et fælles sprog for, hvad eleverne skal kunne, hvordan de skal samarbejde, og hvordan processen bliver synlig. Karakteregenskabshjulet er især nyttigt, når man vil koble fagligt mod, vedholdenhed, ansvar og nysgerrighed til selve projektarbejdet.

Her er den korte version af den planlægningsramme, jeg ofte bruger:

• Valg af PBL-type: Beslut tidligt, hvilken af de 5 typer af PBL der passer til problemstillingen.
• De 8 grundelementer: Tjek at projektet har et reelt problem, en tydelig modtager og et produkt med værdi.
• 4 tilgange til praksisfaglighed: Veksle mellem at undersøge, fremstille, afprøve og forbedre.
• Praksisfaglighedens 6 byggesten: Sørg for faglighed, materialitet, samarbejde, mening, anvendelse og refleksion.
• Procesvæggen: Gør projektets faser synlige, så eleverne kan se, hvor de er, og hvad næste skridt er.
• Karakteregenskabshjulet: Vælg 2 til 3 egenskaber, som klassen træner bevidst undervejs.

Det er også her, jeg vil anbefale at kigge på materialerne fra praksisfaglighed.dk og PBL-ressourcerne hos KlimaZirkus. De er brugbare, når man vil omsætte gode intentioner til konkret undervisning.

12 projektidéer med verdensmål og praksisfaglig handling

Nedenfor har jeg samlet 12 projektidéer, som kan tilpasses indskoling, mellemtrin og udskoling. De er tænkt som startpunkter. Den konkrete form afhænger altid af kontekst, tid, fag og elevgruppe.

Det afgørende er ikke, om produktet bliver stort eller lille. Det afgørende er, om eleverne arbejder med et reelt problem, bruger faglig viden til at træffe valg og får anledning til at justere deres løsning undervejs.

Hvis jeg skulle pege på tre idéer, som er lette at komme i gang med, ville jeg vælge madspildsmåling, grøn skoletransport og biodiversitet på skolens område. De kræver ikke store budgetter, og de giver hurtigt synlige data og konkrete handlemuligheder.

Hvad der får bæredygtighedsprojekter til at virke i klasserummet

Et bæredygtighedsforløb lykkes sjældent, fordi emnet i sig selv er vigtigt. Det lykkes, når didaktikken er stram nok til at holde retning og åben nok til at give eleverne plads.

I praksis ser jeg ofte fire forhold, som gør en tydelig forskel. Det første er en autentisk modtager. Det andet er et produkt, som skal bruges til noget. Det tredje er støtte undervejs. Det fjerde er, at læreren tør lade undersøgelse og forbedring fylde mere end hurtige svar.

Det betyder også, at eleverne skal have lov til at lave noget, der ikke virker første gang.

Når jeg arbejder med evaluering i sådanne forløb, holder jeg mig fra at gøre elevtyper til facit. Jeg ser hellere på tegn i processen og på kvaliteten af det, eleverne skaber. Det kan være observationer af samarbejde, korte refleksionsskriv, logbøger, fotos fra arbejdsprocessen eller elevpræsentationer for en modtager. Det giver langt mere brugbar viden om undervisningens design.

Her er nogle enkle evalueringsgreb, som mange kan gå i gang med med det samme:

• Før og efter-spørgsmål: Hvad ved eleverne om problemet før start, og hvordan har deres blik ændret sig?
• Logbog i 5 minutter
• Fotodokumentation af proces
• Produktkriterier: Hvad skal løsningen kunne, og hvem skal have værdi af den?
• Kort elevpitch til en modtager

Tværfaglighed hjælper også. Et energiprojekt bliver stærkere, når matematikken ikke bare er et bilag, men bruges til at måle, sammenligne og argumentere. Et biodiversitetsprojekt bliver stærkere, når dansk bruges til formidling, og håndværk og design bruges til at bygge løsninger, der kan afprøves i virkeligheden.

Ressourcer til planlægning af verdensmål og praksisfaglig PBL

Hvis du vil gøre arbejdet mere overskueligt, så brug eksisterende modeller frem for at opfinde det hele fra bunden. Hos KlimaZirkus ligger der materialer og didaktiske greb, som kan hjælpe med at planlægge forløb, hvor bæredygtighed bliver konkret. Hvis du vil styrke lærernes fælles sprog og få en tydelig ramme for projektdesign, kan PBL-Pilot være en god mulighed. Jeg nævner den, fordi mange har brug for en praktisk vej ind i PBL, ikke for flere abstrakte modeller.

Til den praksisfaglige planlægning vil jeg også pege på praksisfaglighed.dk, især hvis du vil arbejde mere systematisk med procesvæg, byggesten og de didaktiske valg, der løfter elevdeltagelsen.

To bøger, som er relevante at have med i sit baghoved, er Projektbaseret læring og innovation i en åben skole og Praksisfaglighed via PBL. De er gode, når man vil styrke koblingen mellem didaktisk planlægning og konkret gennemførelse.

Hvis du sidder med et team, en afdeling eller en skole, der vil omsætte verdensmål til praksisfaglige projekter, så skriv gerne til mig på snitfladen@gmail.com eller tag fat i mig på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/s%C3%B8ren-peter-dalby-andersen-a96a9252/. Jeg hjælper gerne med at kvalificere næste skridt, også når det handler om at få de første små forsøg godt i gang.