Bedste pbl kursus for danske lærere

Når lærere spørger mig, hvilket PBL-kursus de skal vælge, handler det sjældent om, hvad der er bedst – det handler om, hvad der passer til jeres undervisningspraksis og de ressourcer, skolen reelt har til rådighed. Det afgørende er at vælge en PBL-metode, der understøtter en engagerende undervisning og fremmer aktiv læring, så elevernes motivation og kompetencer styrkes, og idéerne får lov at blive en integreret del af hverdagen.

Jeg oplever ofte, at man sammenligner kurser ud fra varighed og pris, men overser det væsentligste: hvilket didaktisk aftryk kurset efterlader i planlægning, gennemførelse og evaluering. Her er det altafgørende, at metoden understøtter projektbaseret undervisning og læring og samtidig stimulerer kreativitet og elevengagement. Med klart definerede mål og aktiviteter får I et solidt fundament, der både styrker undervisningen og elevernes faglige udvikling.

Hvad du reelt skal sammenligne, når du kigger på PBL-kurser

Et PBL-kursus kan variere fra en motiverende læringsdag til et længere forløb med afprøvning på egen skole. Begge formater kan tilføre værdi, men de resulterer i forskelligt udbytte. Konsulenternes kursusdesign kan nemlig skabe et undervisningsforløb, der både fremmer læring og udvikler vigtige kompetencer.

Min tommelfingerregel er: sammenlign kurser på tre spor, der hænger tæt sammen med hinanden i det praktiske og projektbaserede pædagogiske arbejde.

• • Tid: Hvor lang tid er afsat til at producere noget, afprøve idéen og reflektere over erfaringerne? En klar PBL-metode sikrer, at alle faser af undervisningen – fra planlægning til evaluering – får den nødvendige tid.
• • Indhold: Får I konkrete modeller og redskaber, eller får I også støtte til at træffe didaktiske valg om mål, elevinddragelse og evaluering? Mange kurser introducerer en metode, der gør elevens læring til midtpunkt.
• • Udbytte: Går du hjem med inspiration, eller er du i stand til at implementere et forløb med materialer og en plan for de kommende to uger? Udbyttet skal kunne ses i både faglig udvikling og øget elevmotivation, målt på konkrete resultater.

Hvis du ønsker øget elevdeltagelse, kan du starte med at spørge: “Hvad skal eleverne kunne beslutte, og hvornår under forløbet?” Et sådant spørgsmål fjerner overflødig kursussnak og peger direkte på, hvordan undervisningen med en pædagogisk metode kan fremmes.

Et hurtigt overblik: typiske formater i Danmark

Der findes mange udbydere, og på tværs af Danmark dukker nogle formater ofte op. Nogle kurser fokuserer på scenariedidaktik, storyline og konkrete skabeloner til projektplaner – et eksempel herpå er tilbuddet fra profess. højskoler som UCL (1-dags format). Andre udbydere præsenterer læringsdage med praktiske eksempler og perspektiver rettet mod skolens samlede implementering, som Seminarer.dk tilbyder. Endvidere findes der modulforløb, hvor man arbejder mellem sessionerne på egen skole, som set i KlimaZirkus’ PBL Pilot. Disse formater kombinerer ofte PBL med traditionelle tilgange, så der skabes en løbende udvikling af teoretiske og praktiske kompetencer.

Det afgørende er ikke, om kurset er kort eller langt – det centrale er, om formatet matcher jeres kapacitet, ambitioner og de aktiviteter, der skal sætte gang i både lærernes og elevernes kreativitet og motivation.

Sammenligningstabel: indhold, tid og sandsynligt udbytte

Vil du se, hvordan konkrete projektidéer og elevrettede materialer implementeres i praksis, kan du tjekke KlimaZirkus’ gratis forløb på https://klimazirkus.dk/forloeb/ – her ses blandt andet tværfaglige projekter som “Sæbekassebilen”. Forløbet illustrerer, hvordan en velvalgt PBL-metode kombineret med traditionelle tilgange danner fundamentet for et sammenhængende og læringsfremmende undervisningsforløb.

Indhold: Hvilke “PBL-dele” bliver du trænet i?

Når jeg vurderer kursusbeskrivelser, ser jeg efter, om kurset dækker hele læreropgaven i en PBL-kontekst eller kun fokuserer på ideudvikling og planlægning. Det skal være tydeligt, at de praktiske aktiviteter understøtter den projektbaserede læring og bygger de nødvendige kompetencer op.

Et solidt PBL-kursus omfatter normalt fire hovedelementer:

• Problemfelt og rammesætning (hvad er den meningsfulde udfordring?)
• Elevproduktion og faglig fordybelse (hvad skal eleverne kunne demonstrere?)
• Vejledning (hvornår skal du støtte, og hvornår lader du eleverne arbejde selvstændigt?)
• Evaluering (hvordan indsamles data om læring uden at forstyrre processen?)

Når jeg designer PBL-forløb, arbejder jeg med tre centrale ankre i KlimaZirkus’ tilgang:

• “5 typer af PBL” hjælper med at vælge den rette projekttype til klassetrin og formål.
• “De 8 grundelementer” sikrer, at forløbet hænger sammen fra begyndelse til slutning og indeholder alle nødvendige aktiviteter for læring og kompetenceudvikling.
• Karakteregenskabshjulet gør det muligt at tale konkret om vedholdenhed, samarbejde, mod og ansvar i elevernes arbejdsprocesser.

Hvis kurset ikke støtter valg ud fra disse ankre, risikerer du at sidde med en god idé, der mangler den nødvendige støtte til at fungere, hvilket kan give negative konsekvenser for den samlede undervisning og læringsudbytte.

Tid og transfer: derfor betyder “mellemrum” ofte mere end ekstra timer

En 1-dags workshop kan give dig redskaber og en konkret plan for den første afprøvning. UCL beskriver, at man arbejder praktisk og går hjem med værktøjer og projektplaner, der danner et solidt udgangspunkt for videre arbejde med PBL.

Længere forløb med moduler og afprøvning på egen skole har den fordel, at de giver mulighed for at afprøve idéen, justere undervejs og samle erfaringer. Det gør udbyttet mere stabilt, fordi læringen ikke kun foregår under selve kursusdagen, men også bliver forankret i materialer, elevprodukter og den næste plan for undervisningen. Sådanne forløb sikrer en udvikling af både teoretiske og praktiske kompetencer og giver en naturlig motivation til at implementere projektbaseret undervisning.

Hvis skolen ønsker en bred implementering, kan formater med ledelses- og netværkselementer være relevante. PBL kræver ofte aftaler om tid, faglig koordinering og fælles forventninger til elevproduktionen. KlimaZirkus tilbyder eksempelvis et ledelsesnetværk målrettet praksisfaglighed, hvor erfarne konsulenter med nye metoder bidrager til at styrke hele undervisningsforløbet.

Udbytte: sådan kan du vurdere kvalitet, før du tilmelder dig

Jeg plejer at sige, at udbyttet skal kunne ses i tre spor efter kurset: i din undervisningsplan, i elevernes arbejde og i det fælles sprog på skolen. Metoden skal understøtte både læring og udviklingen af praktiske kompetencer.

Du kan spørge:

• • Håndgribelige produkter: Er der skabeloner, eksempler og et forløbsdesign, som kan genbruges? Understøtter elementerne af projektbaseret læring kreativiteten i dine aktiviteter?
• • Prøvehandling: Er der indlagt afprøvning mellem kursusdage, eller foregår alt under selve kursusdagen? Denne opbygning gør metoden til en løbende proces.
• • Opfølgning og sparring: Får du feedback på dit design, eller er du alene, når du vender tilbage til skolen? En struktur med opfølgning giver både ny inspiration og øget motivation for fortsat udvikling.

Disse spørgsmål giver mere indsigt end lange beskrivelser af metoder.

Praksisfaglighed som motor i PBL: hvad skal kurset kunne hjælpe dig med?

Mange PBL-kurser benytter ord som “autenticitet” og “virkelige problemstillinger”. Det fungerer bedst, når disse begreber omsættes til praksisfaglige tilgange, der kan bruges til didaktiske valg. Metoden skal understøtte projektbaseret undervisning, så undervisningsaktiviteterne både fremmer praktiske kompetencer og kreativitet.

På https://www.praksisfaglighed.dk/ findes modeller, der styrker denne tilgang. Når jeg kombinerer praksisfaglighed med PBL, ser jeg på:

• Fire tilgange til praksisfaglighed, så I kan vælge, om I fokuserer på eksempelvis erhverv, håndværk/design, undersøgende praksis eller andre områder.
• Praksisfaglighedens seks byggesten, så forløbet bliver både engagerende og fagligt forankret.
• Procesvæggen som et konkret klasseværelsesværktøj, der synliggør arbejdsprocessen og gør vejledningen lettere (https://www.praksisfaglighed.dk/procesv%C3%A6g).
• Karakteregenskabshjulet, som gør elevernes indsats og samarbejde til et fælles anliggende.

Når et kursus kan omsætte disse modeller til konkrete lærerhandlinger, skaber det ro i maven og øger kvaliteten i elevernes arbejde – så undervisningen bliver innovativ og bæredygtig med udgangspunkt i PBL-metoden.

Hvilket kursusvalg passer til din situation? Tre typiske scenarier

Der er mange muligheder, men her er tre velkendte situationer, jeg ofte møder, og hvad man bør kigge efter:

• Er du ny i PBL, så vælg et format, hvor du hurtigt går hjem med en brugsklar ramme, der kan afprøves med det samme. En 1-dags workshop kan være tilstrækkelig, hvis den tilbyder en fast skabelon, en tydelig projektstruktur og konkrete idéer til elevproduktion – alt sammen støttet af en solid PBL-metode.

• Er I et team, der ønsker at udvikle undervisningen sammen, bør I se efter kurser, der skaber fælles didaktiske aftaler. Det handler om at definere, hvad et godt produkt er, hvordan vejledningen fungerer i praksis, og hvad man gør, hvis grupperne møder udfordringer. Et sådant kursus kan også integrere regelmæssige aktiviteter, der løfter både undervisningen og den projektbaserede læring.

• Hvis skolen vil forankre PBL bredt, skal I overveje modulforløb med afprøvning, evaluering og et fælles sprog for kvalitet. Et længere forløb som PBL Pilot giver mulighed for at designe, afprøve og evaluere med mellemrum. Læs mere her: https://klimazirkus.dk/pbl-pilot/

Et konkret næste skridt: sådan kan du komme i gang i morgen

Start med at vælge ét projekt, der er lille nok til at lykkes, men stort nok til at give eleverne en væsentlig rolle. Det kan være et undervisningsforløb, hvor en nøje udvalgt PBL-metode sætter gang i både kreativitet og læring.

• Vælg et tema, der understøtter produktionen af et konkret elevprodukt.
• Enes om ét fælles vurderingskriterium for, hvad der karakteriserer et godt produkt.
• Planlæg to vejledningsstop, hvor alle grupper skal fremlægge deres arbejdsproces.

Skulle du ønske en mere sikker PBL-tilgang, kan du lade “De 8 grundelementer” fungere som tjekliste og vælge projekttype via “5 typer af PBL”, så ambitionsniveauet matcher klassens forudsætninger. På den måde bliver undervisningen en helhedsorienteret tilgang, der understøtter både læring og udvikling af centrale kompetencer.

Hvis du vil sparre om valg af kursus eller design af jeres første forløb

Jeg hjælper gerne med at afklare, hvilket format der passer til jeres mål, og hvilke elementer I specifikt skal have øje for, så metoden transfereres til den daglige undervisning. Du kan kontakte mig på https://klimazirkus.dk/kontakt/, sende en mail til snitfladen@gmail.com eller finde mig på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/s%C3%B8ren-peter-dalby-andersen-a96a9252/.

Det er afgørende, at den valgte PBL-metode understøtter dynamisk undervisning, hvor både elevernes læring og lærernes faglige udvikling er i fokus – med et konstant drive for at øge motivation og sætte gang i de kreative aktiviteter i klasseværelset.