Implementeringsforløb praksisfaglighed i skolen

Når praksisfaglighed skal blive en reel del af skolens hverdag, er det sjældent idéerne, der mangler. Det, der oftest spænder ben, er drift, tid, koordinering og en timeplan, som allerede er presset. Jeg hedder Søren Peter Dalby Andersen, og jeg arbejder med at gøre praksisfaglighed og projektbaseret læring anvendelig i en almindelig skoleuge, ikke kun i særlige temauger eller som et ekstra lag oven på det, I allerede gør.

I praksis ser jeg ofte, at skoler lykkes bedst, når de stopper med at tænke praksisfaglighed som et tillæg og begynder at designe det som en del af den eksisterende undervisning. Det gælder både i didaktikken, i teamets samarbejde og i ledelsens prioritering.

Når praksisfaglighed skal fungere i virkeligheden

Praksisfaglighed via PBL virker bedst, når eleverne møder fagligt indhold gennem handling, undersøgelse, produktion og refleksion. Men det kræver, at skolen organiserer sig klogt. Hvis man bare beder lærere og pædagoger om at “arbejde mere praksisfagligt”, uden at ændre på planlægning, mødestruktur og tidsforbrug, bliver det hurtigt urealistisk.

Det er her et implementeringsforløb gør en forskel. Ikke som et abstrakt udviklingsprojekt, men som en konkret ramme for, hvordan undervisningen kan planlægges, afprøves og justeres over tid.

Et greb der virker i klasserummet er at lade praksisfaglighed vokse frem gennem små, tydelige ændringer i undervisningsdesignet frem for store systemskift fra dag ét.

Efter en fælles afklaring giver det mening at fokusere på nogle få forhold først:

• fælles sprog i teamet
• realistisk tidsplan
• tydelige roller
• enkle evalueringsgreb
• ledelsesmæssig opfølgning

Hvad et godt implementeringsforløb bør indeholde

Et implementeringsforløb skal hjælpe jer med at forbinde didaktik og drift. Derfor arbejder jeg typisk med en struktur, hvor skolens mål, teamets planlægning og den konkrete undervisning hænger sammen.

Det betyder blandt andet, at praksisfaglighed ikke kun bliver forstået som “at lave noget med hænderne”. På praksisfaglighed.dk findes stærke modeller, som kan give fælles retning. Jeg anbefaler især at tage udgangspunkt i 4 tilgange til praksisfaglighed, praksisfaglighedens 6 byggesten, karakteregenskabshjulet og procesvæggen. De modeller gør det lettere at oversætte gode intentioner til konkret undervisning.

Når PBL indgår som metode, skal designet også stå på et didaktisk solidt fundament. Her giver det mening at bruge de 5 typer af PBL, de 8 grundelementer og igen karakteregenskabshjulet, så projekterne ikke bliver løse aktiviteter, men reelle læringsforløb med faglig retning.

Fra ambition til organisering

Mange skoler starter med det rigtige spørgsmål: Hvordan får vi mere elevdeltagelse, mere mening og bedre kobling mellem skole og virkelighed? Det næste spørgsmål er mindst lige så vigtigt: Hvornår skal det ske, hvem gør hvad, og hvad skal vælges fra?

Hvis du vil have mere elevdeltagelse, så start med planlægningen før du starter med materialerne.

Jeg anbefaler som regel, at implementeringen tænkes i tre spor, der kører samtidig: didaktik, organisering og opfølgning. Hvis et af de tre mangler, mister indsatsen fart.

• Didaktik: fælles designprincipper for praksisfaglige og projektbaserede forløb
• Organisering: tid i årsplan, mødestruktur, rollefordeling og forventningsafstemning
• Opfølgning: observationer, elevprodukter, teamrefleksioner og justeringer undervejs

Tre realistiske måder at lægge det ind i timeplanen

Der findes ikke én model, der passer til alle skoler. Det afhænger af årgang, fagfordeling, ressourcer og kultur. Men nogle greb er mere bæredygtige end andre, når praksisfaglighed skal ind i en travl hverdag.

Det afgørende er ikke, om I vælger blok, temadag eller integreret model. Det afgørende er, at den valgte model faktisk har plads i kalenderen, og at lærerne ikke forventes at opfinde alt fra bunden hver uge.

På klimazirkus.dk ligger der materialer og forløb, som kan være et godt sted at starte, hvis I vil gøre forberedelsen lettere og samtidig bevare den didaktiske kvalitet.

Sådan ser en fornuftig implementering ofte ud

Jeg arbejder helst med en indfasning, hvor skolen kan komme i gang hurtigt, men uden at sætte medarbejderne under unødigt pres. Det giver ro, og det giver bedre chancer for, at praksisfagligheden faktisk bliver en del af skolens kultur.

Først skal der skabes fælles retning. Hvad mener I lokalt med praksisfaglighed? Hvilke fag og årgange starter? Hvordan skal det kunne ses i elevernes arbejde? Her er det vigtigt, at ledelse og team ikke taler forbi hinanden.

Dernæst skal der designes og afprøves i lille skala. Ét team, én årgang eller ét tydeligt forløb er ofte nok til at begynde med. Det giver mulighed for at justere på mødestruktur, materialer og forventninger.

Til sidst skal erfaringerne samles op og oversættes til fælles praksis. Ikke i form af facit, men som professionelle beslutninger om, hvad der giver mening at udbrede.

Det ledelsesmæssige greb er ikke valgfrit

Når praksisfaglighed lykkes, hænger det tæt sammen med ledelsens måde at prioritere på. Ikke nødvendigvis ved at lave store strategipapirer, men ved at skabe tydelighed i hverdagen.

Det handler blandt andet om at sætte retning, beskytte tid til planlægning og følge op på noget mere meningsfuldt end blot, om et projekt blev gennemført.

Et godt opfølgningsspor kan være bygget op omkring få, klare spørgsmål:

• Hvad gjorde eleverne faktisk?
• Hvilke faglige mål blev synlige i produkter, samtaler og processer?
• Hvor oplevede teamet mest elevdeltagelse?
• Hvad skal justeres i næste cyklus?

Her er procesvæggen et stærkt værktøj, fordi den gør arbejdet synligt undervejs og giver et fælles sprog for progression, valg og iteration.

Hvad man bør måle på

Jeg anbefaler sjældent, at man vurderer en implementering alene på testresultater eller enkeltstående elevpræstationer. Det giver et for smalt billede. En bedre tilgang er at samle flere typer data og bruge dem professionelt.

Det kan være observationer i undervisningen, elevprodukter, korte refleksioner fra teamet og samtaler med elever om, hvad der gjorde læringen meningsfuld. Her giver det også mening at se på tre niveauer: den enkelte medarbejders udvikling, teamets samarbejde og elevernes læring.

Medarbejderniveau: fælles didaktisk sprog, sikkerhed i planlægning og mod på afprøvning Teamniveau: koordinering, rollefordeling og brug af fælles modeller Elevniveau: deltagelse, produktskabelse, faglig anvendelse og refleksion

Når I vil i gang uden at knække kalenderen

Hvis I vil starte i morgen, så begynd småt og struktureret. Vælg én årgang, afsæt konkret planlægningstid, brug eksisterende modeller og beslut på forhånd, hvordan I følger op efter første afprøvning.

Det er også her, et fælles kompetenceløft kan være nyttigt. PBL-Pilot er relevant for skoler, der ønsker et mere fast didaktisk greb om projektbaseret læring og en tydelig kobling til praksisfaglighed. Det giver især værdi, når målet er at skabe fælles retning i et team og gøre komplekse valg mere overskuelige.

Hvis I vil arbejde videre med det faglige grundlag, kan bøger som Projektbaseret læring og innovation i en åben skole og Praksisfaglighed via PBL være gode at have med på bordet, fordi de hjælper med at forbinde skoleudvikling og konkret undervisningsdesign.

Hvis du vil sparre om, hvordan et implementeringsforløb kan se ud på netop jeres skole, er du velkommen til at skrive til mig på snitfladen@gmail.com eller tage kontakt på LinkedIn. Det afhænger altid af kontekst, årgang og organisering, så jeg tager gerne en konkret dialog om næste skridt.

Hvordan praksisfaglighed styrker læringen