Klimaundervisning for skoler

Klimaundervisning giver først rigtig mening, når den bliver en del af skolens faglige arbejde og ikke bare et tema, man tager frem i en uge om året. Jeg, Søren Peter Dalby Andersen, arbejder med didaktik, praksisfaglighed og projektbaseret læring, og mit udgangspunkt er enkelt: Elever lærer mere om klima, når de får lov til at undersøge virkelige problemer og skabe noget, der rækker ud over klasselokalet.

I praksis ser jeg ofte, at lærere gerne vil tage klima op, men er i tvivl om, hvordan de gør det uden at miste faglig tyngde, struktur og ro i undervisningen. Det er en reel udfordring. Klima er både naturfag, samfund, sprog, etik, data, design og handling. Netop derfor egner det sig godt til tværfaglig og praksisfaglig undervisning.

Klima som fagligt indhold, ikke ekstra fyld

Klima kan integreres i mange fag. I dansk kan elever arbejde med argumentation, formidling og målgruppe. I geografi og naturfag kan de undersøge energikilder, vejrmønstre og ressourceforbrug. I samfundsfag kan de diskutere interesser, prioriteringer og løsninger. Når vi planlægger klogt, bliver klima ikke et appendiks. Det bliver en meningsfuld ramme for faglig læring.

Et greb der virker i klasserummet er at tage udgangspunkt i skolens egen virkelighed. Hvor bruger vi energi? Hvad sker der med affaldet? Hvor samler regnvandet sig i skolegården? Hvad spiser vi, og hvad smides ud? Den type spørgsmål gør undervisningen konkret og giver eleverne et sted at stå.

Når klimaundervisning lykkes, ser jeg ofte disse kendetegn:

• tydelig kobling til fagmål
• lokal forankring
• elevmedbestemmelse
• synlige produkter
• tid til refleksion

Alderstilpasning gør en stor forskel

Yngre elever har brug for det nære, sanselige og handlingsrettede. Ældre elever kan bedre arbejde med systemer, dilemmaer og mere abstrakte forklaringer. Det lyder indlysende, men bliver let glemt i planlægningen.

Hvis undervisningen rammer ved siden af udviklingstrinnet, mister eleverne hurtigt enten grebet om stoffet eller lysten til at være med.

Det betyder også, at tonen i undervisningen skal justeres. Mange elever, især de ældre, møder allerede klimastof i medierne. Her er det vigtigt ikke kun at præsentere kriser, men også handlemuligheder. Håb uden faglighed bliver tomt. Faglighed uden handlemuligheder bliver tungt.

Praksisfaglighed gør klima mindre abstrakt

På praksisfaglighed.dk ligger der modeller, som er meget brugbare, når klima skal omsættes til undervisning, der faktisk kan gennemføres. Jeg bruger dem, fordi de hjælper med at holde balancen mellem fagligt indhold, skabende arbejde og elevdeltagelse.

Når jeg planlægger praksisfaglige klimaforløb, tager jeg typisk afsæt i modellerne “4 tilgange til praksisfaglighed”, “Praksisfaglighedens 6 byggesten”, “Karakteregenskabshjulet” og procesvæggen. Det giver et fælles didaktisk sprog, både for læreren og for eleverne.

Jeg bygger ofte forløb med disse holdepunkter:

• 4 tilgange til praksisfaglighed: Jeg bruger modellen til at sikre variation i måden eleverne undersøger, afprøver og skaber på.
• Praksisfaglighedens 6 byggesten: De fungerer som tjek på, om forløbet har tydelig retning, faglighed og anvendelse.
• Procesvæggen: Eleverne kan se, hvor de er i processen, og hvad næste skridt er.
• Karakteregenskabshjulet: Gør det lettere at arbejde med vedholdenhed, mod, samarbejde og ansvar som en del af undervisningen.

Det er især nyttigt i klimaforløb, fordi eleverne sjældent finder løsninger i første forsøg. De skal undersøge, teste, justere og prøve igen. Netop dér vokser både faglighed og myndighed.

PBL skaber retning og elevdeltagelse

Hvis du vil have mere elevdeltagelse, så start med et spørgsmål, der er ægte nok til, at eleverne kan mærke det. Ikke “lær alt om klima”, men noget mere præcist. Hvordan kan vi mindske madspild i udskolingen? Hvordan kan skolegården blive bedre til at håndtere regn? Hvordan kan yngre elever lære om energiforbrug gennem noget, vi selv bygger?

Når jeg foreslår PBL-forløb om klima, tager jeg udgangspunkt i “5 typer af PBL”, “de 8 grundelementer” og “Karakteregenskabshjulet”. Det gør planlægningen langt mere skarp. De 5 typer hjælper med at vælge projektform. De 8 grundelementer fungerer som kvalitetscheck, så projektet ikke kun bliver aktivitet, men også faglig fordybelse, feedback, refleksion og et tydeligt produkt.

Det er også her, mange lærere finder ro. PBL behøver ikke være kaotisk. Tværtimod. Med en klar problemstilling, få milepæle og en synlig proces får eleverne noget at styre efter.

Et enkelt startdesign kan se sådan ud:

• undersøg skolens egen praksis
• indsamling af data i grupper
• udvikling af løsningsforslag
• test af prototype eller kampagne
• fremlæggelse for reel modtager

Hvis du vil arbejde mere systematisk med den tilgang, kan PBL-Pilot være en god mulighed. Det giver et fælles didaktisk fundament, som er til at bruge i morgen.

Fra idé til forløb i hverdagen

Et klimaforløb behøver ikke være stort for at være godt. Jeg anbefaler ofte at begynde med 2 til 4 uger og ét tydeligt produkt. Det kan være en model, en udstilling, en elevpodcast, et oplæg til ledelsen eller en konkret ændring i skolens hverdag.

Et greb der virker i klasserummet er at lade eleverne møde både data og materialer. De skal læse, regne, tale, bygge og vurdere. Når flere udtryksformer kommer i spil, bliver det lettere for flere elever at deltage meningsfuldt.

I mange tilfælde giver det god mening at samle undervisningen omkring tre spørgsmål: Hvad er problemet? Hvem bliver berørt? Hvad kan vi afprøve her og nu? Det lyder enkelt, men det skaber fokus.

Jeg vil også anbefale bøgerne Projektbaseret læring og innovation i en åben skole og Praksisfaglighed via PBL, hvis du vil have modeller og greb tæt på praksis. På klimazirkus.dk ligger der samtidig materialer og forløb, som kan gøre opstarten lettere.

Sådan kan du følge elevernes udbytte

Jeg vil være præcis her: Det afhænger af kontekst, elevgruppe og design, hvad man kan se af effekt. Der findes forskning, der peger på, at elevaktive og projektorienterede tilgange kan styrke både klimaforståelse og oplevelsen af handlekraft. Men hvis du vil vide, hvad der virker på din skole, skal du samle data i din egen praksis.

Det behøver ikke være tungt. Kig på elevprodukter, brug korte logbøger, observer gruppesamtaler og stil refleksionsspørgsmål før og efter forløbet. Hvad ved eleverne nu, som de ikke kunne forklare før? Hvilke løsninger foreslår de? Hvordan begrunder de deres valg? Den type tegn er ofte mere brugbare end et hurtigt facit.

Klimaundervisning skal ikke gøre eleverne passive. Den skal gøre dem fagligt stærkere, mere undersøgende og mere i stand til at handle sammen med andre.

Hvis du vil sparre om et forløb, en workshop eller et didaktisk setup til din skole, er du velkommen til at skrive til mig på snitfladen@gmail.com eller tage fat på LinkedIn: Søren Peter Dalby Andersen.