Klippekort til PBL-sparring: få løbende hjælp til planlægning, udfordringer og næste skridt

Jeg hedder Søren Peter Dalby Andersen, og jeg hjælper skoler, lærere og pædagoger med at gøre projektbaseret læring brugbar i en travl hverdag. I praksis ser jeg ofte det samme mønster: Et team vil gerne arbejde mere undersøgende og praksisfagligt, men står med spørgsmål, som kommer drypvist. Ikke kun ved opstart, men også undervejs, når planlægning, elevdeltagelse og organisering skal justeres.

Her giver et klippekort til PBL-sparring god mening. Det skaber adgang til løbende hjælp, uden at hver lille afklaring skal blive til et nyt stort møde. Når sparringen kan bruges i små bidder, bliver det lettere at få støtte præcis dér, hvor undervisningen kalder på den.

PBL-sparring på klippekort i skolens hverdag

Et klippekort er i sin enkle form en aftale om løbende sparring, som kan bruges efter behov. Mange modeller er bygget op i korte enheder, ofte 15 minutter ad gangen, og kan bruges over en længere periode. Den konkrete opbygning afhænger af kontekst og aftale, så hvis I vil kende den præcise model, er det bedst at tage direkte kontakt.

Det afgørende er ikke selve formatet, men hvad det gør muligt. I stedet for at vente på det næste planlagte kursus eller et langt møde, kan et lærerteam få hjælp, mens forløbet stadig er i bevægelse. Det gør det lettere at holde retning, træffe didaktiske valg og komme videre, når noget går i stå.

Jeg oplever især, at klippekort fungerer godt, når skolen vil gøre PBL mere stabilt over tid og ikke kun som et enkeltstående forsøg.

• Før opstart: afklare problemstilling, produktkrav og rammesætning
• Midt i forløbet: justere stilladsering, elevroller og tidsplan
• Når noget driller: få hurtig sparring på gruppesamarbejde, motivation eller progression
• Efter afslutning: samle erfaringer og beslutte næste skridt
• Korte spørgsmål på mail
• Sparring på et konkret undervisningsdesign

Klippekort til PBL-planlægning giver mere ro og retning

Når PBL skal fungere i praksis, kræver det mere end en god idé. Der skal være styr på mål, produkter, processer, elevdeltagelse og evaluering. Her kan løbende sparring være forskellen på et forløb, der bliver ved ambitionen, og et forløb, der faktisk bliver gennemført.

Et greb der virker i klasserummet er at tage én didaktisk udfordring ad gangen. Ikke alt på én gang. Måske er første fokus at formulere en god drivende problemstilling. Næste gang handler det om, hvordan eleverne får tydeligere ansvar i arbejdsprocessen. Senere kan samtalen handle om, hvordan produkter bruges som del af læringen og ikke kun som afslutning.

Jeg arbejder typisk med spørgsmål som: Hvad skal eleverne undersøge? Hvem skal de skabe værdi for? Hvordan kan undervisningen bygges op, så praksisfaglighed ikke bare bliver aktivitet, men også faglig fordybelse?

På klimazirkus.dk beskrives samarbejdet med skoler som anvendeligt og relevant i deres kontekst. Det er netop det, jeg ser som kernen i god sparring: at gøre PBL konkret nok til, at lærere kan handle på det med det samme.

PBL-sparring med didaktiske modeller, der kan bruges med det samme

Når jeg sparrer om PBL, tager jeg ikke udgangspunkt i løsrevne gode råd. Jeg tager udgangspunkt i modeller, der hjælper med at træffe bedre didaktiske valg. Hvis du vil have mere elevdeltagelse, så start med at få styr på hvilken type PBL, du faktisk designer for. Er det et kort problembaseret forløb, et undersøgende projekt eller et mere åbent innovationsforløb? Den afklaring ændrer både lærerrollen og elevernes arbejde.

I PBL-sparring er det ofte hjælpsomt at arbejde med de modeller, der også bruges i materialer og kompetenceudvikling omkring KlimaZirkus. Det gælder især de 5 typer af PBL, de 8 grundelementer og Karakteregenskabshjulet. Hvis fokus er praksisfaglighed, giver det samtidig mening at trække på de 4 tilgange til praksisfaglighed, praksisfaglighedens 6 byggesten og procesvæggen fra praksisfaglighed.dk.

Det betyder, at sparringen ikke kun handler om at få løst et akut spørgsmål. Den hjælper også med at bygge et fælles didaktisk sprog på skolen.

• de 5 typer af PBL
• de 8 grundelementer
• Karakteregenskabshjulet
• de 4 tilgange til praksisfaglighed
• praksisfaglighedens 6 byggesten
• procesvæggen

Hvis I vil arbejde mere systematisk med området, kan bøgerne Projektbaseret læring og innovation i en åben skole og Praksisfaglighed via PBL være gode steder at starte.

Hvornår et PBL-klippekort er særligt relevant

Klippekortet passer godt til skoler, der ikke har brug for en stor samlet indsats hver måned, men som har brug for kvalificeret sparring flere gange hen over året. Det gælder ofte i opstartsfasen, men også når et team allerede er i gang og ønsker mere sikkerhed i deres didaktiske valg.

Jeg ser især værdi i klippekort, når et team vil bygge en kultur op omkring praksisfaglig undervisning. Her er det sjældent nok med én workshop. Det er de små justeringer undervejs, der flytter praksis. Når lærerne får hjælp tæt på undervisningen, bliver beslutningerne skarpere, og modet til at prøve noget nyt bliver større.

• For lærerteam: hurtig hjælp til planlægning, stilladsering og evaluering
• For pædagoger i skole og SFO: sparring på deltagelsesformer, produkter og værksteder
• For ledelse: støtte til implementering, fælles retning og opfølgning
• For ressourcepersoner: kvalificering af interne processer og kollegial sparring

Det er også en god løsning, hvis støttebehovet svinger. Nogle uger er der brug for to korte afklaringer. Andre perioder er der næsten stille. Klippekortet følger bedre den rytme, skoler faktisk arbejder i.

Sådan kan et sparringsforløb med PBL-klippekort se ud

Et forløb kan starte med en fælles afklaring af mål og behov. Hvad er det konkrete undervisningsmæssige spørgsmål? Hvor er teamet stærkt allerede? Hvor opstår usikkerheden? Herfra kan sparringen bruges fleksibelt i skoleåret.

Nogle bruger klippene til korte onlinesamtaler. Andre sender en plan, et elevark eller en projektbeskrivelse og får respons på den. En tredje model er at kombinere korte afklaringer med enkelte længere møder, når et forløb skal redesignes. Formatet afhænger af, hvad der giver mening i jeres hverdag.

Jeg anbefaler tit, at sparringen kobles til helt konkrete artefakter: årsplaner, projektplaner, elevprodukter, observationsnoter eller refleksionsspørgsmål. Det gør samtalen mere præcis. Samtidig bliver det lettere at samle op bagefter: Hvad ændrer vi nu? Hvad afprøver vi næste gang? Hvad skal vi holde øje med i elevernes arbejde?

Hvis skolen ønsker et større kompetenceløft, kan det også give mening at kombinere klippekort med PBL-Pilot. Det er en god mulighed, hvis I vil have et fælles didaktisk fundament og noget, der kan omsættes direkte til egen undervisning.

Kontakt om PBL-sparring og klippekort

Hvis I overvejer en løsning med PBL-sparring på klippekort, tager jeg gerne en indledende dialog om behov, rammer og næste skridt. Jeg lover ikke en standardpakke, der passer til alle. Det afhænger af jeres kontekst, jeres erfaring med PBL og hvor tæt sparringen skal ligge på den daglige praksis.

Skriv til mig på snitfladen@gmail.com eller find mig på LinkedIn: Søren Peter Dalby Andersen. Hvis I allerede nu vil se materialer og greb, der kan bruges i morgen, så begynd gerne på klimazirkus.dk og praksisfaglighed.dk.