Kursus i praksisfaglighed for SFO og pædagoger: sådan bliver SFO en aktiv del af PBL

Jeg hedder Søren Peter Dalby Andersen, og jeg arbejder med praksisfaglighed, didaktik og problem- og projektbaseret læring i skoler og fritidstilbud. Når jeg taler med SFO’er og pædagoger, møder jeg ofte det samme spørgsmål: Hvordan bliver fritidsdelen mere end “noget ved siden af”, når skolen arbejder projektorienteret?

Mit korte svar er, at SFO’en kan blive en stærk del af PBL, når pædagogerne får et fælles didaktisk sprog og nogle enkle greb, som passer til deres hverdag. Det handler ikke om at kopiere skolens undervisning. Det handler om at bruge SFO’ens styrker: relationer, materialer, værksteder, leg, bevægelse, nysgerrighed og tid til at afprøve idéer i virkeligheden.

Praksisfaglighed i SFO med tydelig kobling til børns handlinger

Praksisfaglighed er for mig ikke bare “at lave noget med hænderne”. Det er koblingen mellem teori og fag, krop og erfaring samt handling og produkt. Når børn undersøger, bygger, tester, taler sammen og sætter ord på det, de gør, så bliver læring konkret og meningsfuld.

I praksis ser jeg ofte, at SFO-personale allerede gør meget af det rigtige. Der eksperimenteres, bygges, leges og samarbejdes. Det, et kursus skal gøre, er at styrke den pædagogiske koblingskompetence. Altså evnen til at forbinde oplevelse med refleksion og aktivitet med faglig retning. Det er også kernen i materialerne og modellerne på praksisfaglighed.dk.

Et godt kursus for SFO og pædagoger skal derfor være tæt på praksis. Ikke kun oplæg og inspiration, men arbejde med egne situationer, egne børn og egne rammer.

• Koblingskompetence: at forbinde det børn gør, med det de forstår og kan sætte ord på
• Praksisfaglig didaktik: at planlægge aktiviteter med krop, sanser, materialer og tydeligt formål
• Handling og produkt: at lade børn udvikle noget, teste noget eller forbedre noget
• Refleksion i børnehøjde
• Enkle evalueringsgreb
• Samarbejde mellem skole og SFO

Kursus i praksisfaglighed for SFO med afsæt i PBL

Når SFO skal være en aktiv del af PBL, skal kurset tage højde for børnenes alder og fritidspædagogiske kontekst. De yngste børn arbejder bedst med nære problemer, tydelige materialer og korte procesforløb. De skal kunne mærke spørgsmålet i kroppen. “Hvordan kan vi bygge et sted til insekter i skolegården?” virker bedre end store, abstrakte temaer uden jordforbindelse.

Et greb der virker i klasserummet og i SFO’en er at lade pædagoger arbejde med PBL i en form, hvor indholdet afprøves med det samme. Det kan være små testforløb mellem kursusgangene, fælles planlægning med lærerteamet eller observationer af, hvordan børn tager imod åbne problemstillinger. Hvis du vil have mere elevdeltagelse, så start med ét fælles problem, ét tydeligt produkt og én fast ramme for refleksion.

Jeg tager typisk afsæt i de modeller, der gør PBL overskueligt i praksis: de 5 typer af PBL, de 8 grundelementer og karakteregenskabshjulet. På den måde bliver det tydeligt, hvordan SFO’en kan bidrage til både engagement, kundskaber og myndighed.

SFO’en er med andre ord ikke et “efterrum” for projektet. Den kan være det sted, hvor projektet får liv.

Didaktiske modeller i et SFO-kursus om praksisfaglighed

Når jeg planlægger kursusforløb, bruger jeg ofte modeller fra praksisfaglighed og PBL som fælles arbejdsredskaber. Det gør det lettere for personalegrupper at gå fra god vilje til tydelig praksis.

For praksisfaglighed giver det mening at arbejde med de 4 tilgange til praksisfaglighed, praksisfaglighedens 6 byggesten, karakteregenskabshjulet og procesvæggen. De modeller hjælper med at få øje på progression, deltagelse og de små valg i hverdagen, som enten åbner eller lukker for børns handlekraft. Du kan se mere om procesvæggen og de øvrige greb på praksisfaglighed.dk.

I et kursus for SFO-personale arbejder jeg ofte med spørgsmål som: Hvad skal børnene undersøge? Hvad skal de skabe? Hvilke materialer gør det muligt? Hvornår stopper vi op og taler om det, vi har erfaret? Det lyder enkelt, og det er netop pointen. God praksisfaglig didaktik skal kunne bruges mandag morgen.

Efter et afsnit med fælles begreber giver det mening at arbejde med konkrete kursusmoduler:

• korte praksisnære oplæg
• fælles planlægning i team
• afprøvning i egen SFO
• kollegial feedback
• justering af forløb
• dokumentation med fotos, børneprodukter og lognoter

Eksempler på praksisfaglige PBL-forløb i SFO

Et kursus bliver først virkelig nyttigt, når det munder ud i forløb, som personalet selv kan gennemføre. Her arbejder jeg helst med små og overskuelige eksempler, hvor både PBL og praksisfaglighed er tydelig.

1. Skolegården som undersøgelsesrum
   Børnene undersøger, hvordan et område i skolegården kan blive bedre for leg, dyr eller ophold. Her kan man bruge en undersøgende type PBL, de 8 grundelementer i enkel form og procesvæggen som synlig støtte.

2. Byg noget, der løser et problem
   Børnene bygger fuglefoderstationer, regnvandsløsninger, legehuse til figurer eller sorteringssystemer af genbrugsmaterialer. Her er handling og produkt tydeligt, og praksisfaglighedens 6 byggesten giver en god ramme for planlægning og evaluering.

3. Fortælling, leg og prototype
   De yngste børn tager afsæt i en historie og skal hjælpe en figur med at løse et konkret problem. Her virker karakteregenskabshjulet godt, fordi det retter opmærksomheden mod mod, vedholdenhed, samarbejde og ansvar undervejs.

Hvis skolen ønsker et længere kompetenceforløb, kan PBL-Pilot være en relevant mulighed. Det giver et fælles fundament for at planlægge, gennemføre og evaluere praksisfaglige projekter uden at gøre hverdagen unødigt tung.

Jeg anbefaler også ofte at arbejde videre med bøgerne Projektbaseret læring og innovation i en åben skole og Praksisfaglighed via PBL, fordi de giver et godt fælles sprog mellem lærere, pædagoger og ledelse.

Evaluering af praksisfaglighed i SFO efter kursus

Jeg ser sjældent god udvikling komme ud af kurser, hvis ingen følger op på, hvad der faktisk ændrer sig i praksis. Evaluering behøver ikke være stort eller kompliceret. Det vigtigste er, at man samler tegn på, om børnene deltager mere aktivt, om personalet arbejder mere bevidst med koblingen mellem erfaring og faglighed, og om projekterne bliver mere tydelige.

Det afhænger af kontekst, hvilke metoder der er bedst. Nogle steder fungerer observationer og korte refleksionsnoter fint. Andre steder giver det mere mening at samle billeder af produkter, tale med børnene eller bruge enkle teamdrøftelser efter et forløb. Jeg holder mig bevidst fra at gøre elevvurdering til facit. Fokus bør være på didaktik, organisering og professionel dømmekraft.

• Observation: Hvem deltager, hvordan samarbejder børnene, og hvor opstår handlekraft?
• Elevprodukter: Hvad har børnene skabt, testet eller ændret?
• Refleksionsspørgsmål: Hvad prøvede vi, hvad virkede, og hvad skal justeres næste gang?

Samarbejde mellem skole, SFO og ledelse i praksisfaglige kursusforløb

SFO bliver stærkest som del af PBL, når ledelse, lærere og pædagoger arbejder i samme retning. Det betyder ikke, at alle skal gøre det samme. Det betyder, at man har en fælles ramme og en tydelig fordeling af roller.

I praksis ser jeg ofte, at små ændringer gør en stor forskel: et fælles planlægningsmøde før et projekt, en synlig procesvæg for både skole og SFO, eller en aftale om hvordan børnene præsenterer produkter for hinanden og forældre. Det giver sammenhæng for børnene og gør det lettere for personalet at bygge videre fra dag til dag.

Hvis du vil i gang, så start ikke med et årshjul fuld af ambitioner. Start med ét forløb, ét team og én konkret problemstilling.

Kontakt om kursus i praksisfaglighed for SFO og pædagoger

Hvis du vil vende et kursusforløb, en workshopdag eller et længere udviklingsforløb for SFO og pædagoger, er du velkommen til at skrive til mig på snitfladen@gmail.com eller tage kontakt på LinkedIn.

Du kan også hente inspiration i materialer og modeller på klimazirkus.dk og praksisfaglighed.dk, hvis du vil have noget at arbejde videre med allerede nu.