Pædagogisk dag om praksisfaglighed via PBL: fælles sprog, prøv-selv-øvelser og konkret plan

En pædagogisk dag om praksisfaglighed skal ikke ende som gode intentioner på papir. Den skal give et fælles sprog, en fælles erfaring og en plan, som kan mærkes i undervisningen ugen efter.

Jeg arbejder med pædagogiske dage, hvor praksisfaglighed bliver omsat via PBL, altså problem- og projektbaseret læring. Målet er ikke kun inspiration. Målet er, at lærere, pædagoger og ledelse får konkrete greb til didaktisk planlægning, elevdeltagelse og samarbejde om undervisning, der kobler faglig viden med handling, produkt og refleksion.

Pædagogisk dag med praksisfaglighed giver fælles retning

Praksisfaglighed handler for mig ikke om mere aktivitet alene. Det handler om at forbinde kundskaber, erfaringer, krop, materialer, undersøgelser og faglige valg. Når det lykkes, bliver undervisningen mere meningsfuld for eleverne, og det bliver lettere for de professionelle at se, hvad de faktisk skal planlægge efter.

I praksis ser jeg ofte, at skoler allerede har mange gode aktiviteter i gang, men mangler et fælles sprog for, hvad der gør dem praksisfaglige. Her er den pædagogiske dag et stærkt greb. Den giver tid til at stoppe op, sætte ord på didaktikken og prøve den af i et format, hvor alle kan være med.

En god dag skal typisk give jer tre ting:

• Fælles sprog: klare begreber for praksisfaglighed, PBL og didaktiske valg
• Fælles erfaring: prøv-selv-øvelser, hvor personalet selv mærker metoderne
• Fælles plan: næste skridt for team, årgang eller hele skolen

PBL-design til en pædagogisk dag om praksisfaglighed

Når jeg tilrettelægger en pædagogisk dag, tager jeg ikke udgangspunkt i løse workshop-idéer. Jeg bygger dagen op med tydelige modeller, så deltagerne både oplever en metode og kan genbruge den bagefter.

Ved PBL-forløb læner jeg mig op ad de modeller, der gør arbejdet konkret: 5 typer af PBL, de 8 grundelementer og Karakteregenskabshjulet. Ved praksisfaglighed arbejder jeg typisk med 4 tilgange til praksisfaglighed, praksisfaglighedens 6 byggesten, Karakteregenskabshjulet og procesvæggen fra praksisfaglighed.dk. Hvis skolen ønsker tydelig progression, kan Spiremodellen også bruges.

Det gør en stor forskel, fordi personalet ikke kun hører om en tilgang. De får et sæt didaktiske holdepunter, som kan bruges i planlægning, gennemførelse og opfølgning.

Den præcise form afhænger af jeres kontekst, personalegruppe og formål med dagen. Nogle skoler har brug for et fælles afsæt på tværs. Andre har mere brug for at omsætte praksisfaglighed i fagteam, årgangsteam eller indskolingsforløb.

Fælles sprog om praksisfaglighed i lærerteam og pædagogteam

Fælles sprog lyder måske enkelt, men det er ofte her, udviklingsarbejde enten får fat eller glider ud. Hvis én medarbejder siger “praksisfaglig”, en anden siger “anvendelsesorienteret”, og en tredje tænker “noget med hænderne”, så bliver samarbejdet upræcist.

Derfor bruger jeg tid på at afklare, hvad I mener med centrale begreber. Ikke som teori for teoriens skyld, men fordi præcise ord gør det lettere at planlægge undervisning sammen. Et greb der virker i klasserummet er også et greb, der virker i kompetenceudvikling: Man må kunne sætte navn på det, man vil se mere af.

Typiske nøglebegreber på dagen kan være:

• problemstilling
• autenticitet
• elevdeltagelse
• produkt
• refleksion
• feedback
• myndighed

Jeg kobler også gerne sproget til fagfornyelsens tre pejlemærker, engagement, kundskaber og myndighed, så praksisfaglighed ikke bliver et sidespor, men en del af skolens didaktiske planlægning.

Prøv-selv-øvelser med PBL gør didaktikken brugbar

Hvis du vil have mere elevdeltagelse, så start med at lade de voksne opleve det selv.

Det er en af de mest stabile erfaringer i dette arbejde. Når lærere og pædagoger selv står i en undersøgende proces, mærker de både potentialet og friktionen. De mærker, hvad der skaber motivation, og hvor instruktion, stilladsering og tydelige rammer bliver nødvendige.

Prøv-selv-øvelserne skal være enkle nok til at kunne afvikles på en pædagogisk dag, men rige nok til at åbne for didaktiske samtaler. Det kan være en mini-case, en designopgave, et lokalt problem, en prototypeopgave eller en analyse af et eksisterende undervisningsforløb, som bygges om med praksisfaglige greb.

Jeg bruger ofte øvelser, hvor deltagerne skal skabe noget, vælge noget og begrunde noget. Den kombination er stærk, fordi den tvinger teori og handling sammen.

• Mini-PBL: deltagerne arbejder med en virkelighedsnær udfordring og udvikler et forslag til løsning
• Didaktisk redesign: et kendt forløb justeres med de 8 grundelementer og de 6 byggesten
• Procesvæg: grupperne synliggør valg, tvivl, iterationer og næste skridt
• Karakteregenskabshjulet: samtale om hvilke egenskaber undervisningen kalder på hos eleverne

Her bliver praksisfaglighed konkret. Ikke som en løs ambition, men som noget der kan ses i opgaven, i elevrollen, i lærerens stilladsering og i den måde produkt og refleksion hænger sammen på.

Konkret plan efter pædagogisk dag om praksisfaglighed

En pædagogisk dag har først rigtig værdi, når den munder ud i noget, der kan følges op på. Derfor afslutter jeg som regel med teamtid, hvor materialet omsættes til en enkel, realistisk plan.

Planen skal ikke være lang. Den skal være brugbar. I praksis er det ofte nok med et fælles ark eller en procesvæg, hvis det rummer de rigtige beslutninger.

En anvendelig plan kan bygge på:

1. Hvilket forløb eller fagligt område skal afprøves først?
2. Hvilke praksisfaglige greb vil teamet bruge?
3. Hvordan vil I samle tegn på elevdeltagelse og læring?

Jeg anbefaler, at opfølgning sker med professionel dømmekraft og enkle data. Det kan være observationer, elevprodukter, korte refleksionsspørgsmål eller teamets egne noter. Jeg anbefaler ikke hurtige facitfortællinger om elevtyper. Det afgørende er at undersøge, hvad undervisningsdesignet kalder frem, og hvad der skal justeres.

Hvis skolen ønsker det, kan planen kobles til et længere udviklingsforløb. Her kan PBL-Pilot være en relevant mulighed, fordi den giver en tydelig ramme for at arbejde videre med PBL i egen praksis, skridt for skridt. Jeg henviser også ofte til klimazirkus.dk og bøgerne Projektbaseret læring og innovation i en åben skole samt Praksisfaglighed via PBL, når personalet vil arbejde videre mellem møderne.

Hvem en pædagogisk dag om praksisfaglighed passer godt til

Denne type dag passer godt til grundskoler, årgangsteam, ressourcepersoner, ledelser og kommunale udviklingsforløb, hvor ønsket er at gøre praksisfaglighed mere tydelig i hverdagen.

Den er særlig relevant, når I kan nikke genkendende til noget af dette:

• I vil skabe mere elevaktiv undervisning uden at miste faglig retning
• I vil have et fælles didaktisk sprog på tværs af fag og funktioner
• I vil gøre PBL mere overskueligt i planlægning og gennemførelse
• I vil have konkrete næste skridt, ikke kun inspiration

Nogle steder giver det mening med en halv dag. Andre steder kræver det en hel dag med oplæg, prøv-selv, teamtid og opfølgning. Det afhænger af jeres udgangspunkt.

Didaktisk sparring om praksisfaglighed og PBL

Jeg hedder Søren Peter Dalby Andersen, og jeg arbejder praksisnært med praksisfaglighed, PBL og didaktisk planlægning. Hvis I overvejer en pædagogisk dag, tager jeg gerne en uforpligtende dialog om format, fokus og niveau, så dagen passer til jeres skole og personalegruppe.

Skriv til mig på snitfladen@gmail.com eller tag fat i mig på LinkedIn. Hvis I er i tvivl om, hvordan dagen bedst bygges op hos jer, så er det netop et godt sted at starte.