PBL-coaching i klassen: medundervisning og sparring, der løfter praksisfaglighed i hverdagen

PBL-coaching giver først rigtig værdi, når det kan mærkes i den almindelige undervisning tirsdag klokken 10. Ikke kun på kursusdage, og ikke kun i planlægningspapirer. Jeg skriver og arbejder som Søren Peter Dalby Andersen, og mit fokus er at gøre projekt- og problembaseret læring brugbar i klassen, så praksisfaglighed bliver noget, eleverne faktisk gør, tænker over og udvikler sig gennem.

I praksis ser jeg ofte, at lærere og pædagoger gerne vil arbejde mere undersøgende, mere produktivt og mere elevaktiverende, men at hverdagen spænder ben. Derfor giver coaching i klassen mening. Når sparring, medundervisning og fælles didaktisk planlægning kobles tæt sammen, bliver PBL ikke en ekstra opgave. Det bliver en måde at organisere undervisning på, så teori, handling og refleksion hænger sammen.

Når PBL skal virke i den virkelige skolehverdag

PBL-coaching handler ikke om at overtage undervisningen. Det handler om at stå ved siden af praksis og gøre den stærkere. Jeg går typisk ind i arbejdet sammen med lærere, pædagoger, teams eller ledelse og hjælper med at omsætte gode intentioner til konkrete greb i klasserummet.

Det kan være i form af co-teaching, hvor vi underviser sammen, eller i form af observation og efterfølgende sparring. Begge dele kan noget forskelligt. Co-teaching gør det muligt at justere undervejs, mens observation og debrief giver ro til at se mønstre i elevernes deltagelse, gruppedynamik og faglige progression.

Når det lykkes, sker der ofte tre ting på én gang: Undervisningen bliver mere tydelig for de voksne, mere meningsfuld for eleverne og mere praksisfaglig i sit indhold.

Efter en fælles afklaring arbejder jeg ofte med fokus på:

• Undervisningsdesign: Hvilket problem skal eleverne arbejde med, og hvorfor giver det mening for netop denne klasse?
• Deltagelsesmuligheder: Hvordan får flere elever reelle roller i arbejdet?
• Stilladsering: Hvad skal være stramt, og hvor skal eleverne have frihed?
• Observation i undervisningen
• Kort debrief efter lektionen
• Justering til næste gang

Co-teaching som didaktisk løft

Co-teaching er stærkt, når det bliver brugt som fagligt redskab og ikke kun som ekstra hænder. Jeg bruger det som en ramme for fælles planlægning, tydelig rollefordeling og løbende justering. Det kan være stationsundervisning, parallelundervisning eller en struktur, hvor én underviser, mens den anden observerer bestemte tegn på læring og deltagelse.

Det vigtige er ikke modellen i sig selv. Det vigtige er, hvad modellen gør muligt.

Hvis du vil have mere elevdeltagelse, så start med at beslutte, hvad den anden voksne skal kigge efter. Ikke alt. Ét eller to tydelige fokuspunkter. Det kan være, hvem der tager initiativ i gruppen, hvordan eleverne bruger fagsprog, eller hvornår de går fra idé til handling.

Jeg oplever ofte, at denne struktur gør samarbejdet lettere. Ikke fordi alt bliver simpelt, men fordi undervisningen bliver mere fælles. Det gør det også lettere at holde fast i praksisfagligheden, når tempoet stiger.

Praksisfaglighed skal designes, ikke bare ønskes

Praksisfaglighed opstår ikke automatisk, fordi eleverne får lov at bygge, tegne eller bevæge sig. Den kræver didaktiske valg. På praksisfaglighed.dk findes der modeller, som jeg ofte bruger som fælles sprog i sparring og planlægning, netop fordi de gør det lettere at træffe de valg.

Jeg arbejder især med de 4 tilgange til praksisfaglighed, praksisfaglighedens 6 byggesten, karakteregenskabshjulet og procesvæggen. De modeller hjælper med at fastholde, at eleverne både skal kunne gøre noget, forklare noget, vurdere noget og skabe noget. Det er her, praksisfaglighed bliver mere end aktivitet.

Et greb der virker i klasserummet er at planlægge baglæns fra det produkt eller den handling, eleverne skal stå med. Ikke kun fra målet på papiret. Når læreren ved, hvad eleverne skal undersøge, fremstille, afprøve og præsentere, bliver det lettere at vælge relevante faglige input undervejs.

I coachingforløb vender jeg ofte tilbage til tre enkle spørgsmål:

• Hvad skal eleverne skabe?
• Hvad skal de lære gennem det?
• Hvordan kan vi se det undervejs?

Det giver et mere brugbart grundlag for evaluering end brede formuleringer om motivation eller trivsel alene. Her ser jeg hellere på observationer, elevprodukter, logbøger, korte refleksionsspørgsmål og samtaler i teamet.

Fra PBL-model til konkret undervisning

Når jeg støtter PBL-forløb, tager jeg afsæt i de 5 typer af PBL, de 8 grundelementer og karakteregenskabshjulet. Det gør jeg, fordi mange skoler ellers kommer til at blande projektuger, emnearbejde og PBL sammen. Det kan sagtens være fint didaktisk, men hvis man vil have et bevidst PBL-design, skal rammen være tydelig.

De 8 grundelementer er særligt nyttige i coaching, fordi de giver et fælles tjekpunkt for planlægning og kvalitet. Er problemet autentisk? Har eleverne en tydelig modtager? Er der plads til kritik og revision? Er refleksion tænkt ind, eller bliver den glemt til sidst? Den type spørgsmål løfter samtalen fra smag og vane til didaktik.

Hvis skolen vil arbejde mere systematisk med den tilgang, peger jeg ofte videre til materialer og inspiration på klimazirkus.dk og til PBL Pilot her: https://klimazirkus.dk/pbl-pilot/. Det er en god mulighed for teams, der vil have et fælles fundament og hurtigt kunne omsætte det til praksis. Jeg nævner også gerne bøgerne Projektbaseret læring og innovation i en åben skole og Praksisfaglighed via PBL, fordi de giver et stærkt afsæt for videre arbejde.

Hvad et coachingforløb kan bruges til

Nogle skoler bruger PBL-coaching som støtte til ét konkret forløb. Andre bruger det som led i en større udvikling af undervisningskultur, teamsamarbejde eller fagfornyelse. Begge dele kan give god mening. Det afhænger af kontekst, ressourcer og hvor langt skolen er i arbejdet.

Jeg hjælper typisk med:

• Opstart af PBL: Fra idé til gennemførligt undervisningsdesign
• Medundervisning i klassen: Fælles afprøvning af konkrete greb
• Kollegial sparring: Didaktisk debrief med fokus på næste undervisningsskridt
• Praksisfaglige forløb
• Teamudvikling
• Ledelsessparring om implementering

Det afgørende er, at lærerne står tilbage med noget, de kan bruge igen. Ikke kun en god oplevelse, men et sæt handlinger, spørgsmål og modeller, som kan bæres videre i teamet.

Et godt sted at starte

Det bedste første skridt er sjældent et stort udviklingsprojekt. Det er som regel én klasse, ét team og ét tydeligt fokus. Jeg anbefaler ofte at begynde med et kort praksisfagligt PBL-forløb, hvor vi på forhånd aftaler, hvad vi vil se efter hos eleverne, og hvordan vi følger op bagefter.

Så bliver coaching ikke løs inspiration, men fælles professionsudvikling tæt på undervisningen.

Hvis du vil vende en konkret klasse, et teamforløb eller en idé til PBL-coaching, er du velkommen til at skrive til mig på snitfladen@gmail.com eller tage fat på LinkedIn: Søren Peter Dalby Andersen. Jeg svarer gerne med et realistisk bud på, hvordan man kan gå i gang i lille skala og få noget, der virker i praksis.