PBL og fordybelse: sådan bygger I viden op (uden at projektet bliver overfladisk)

Jeg møder ofte en velment ambition i skoler og lærerteam: Vi vil arbejde mere projektbaseret, så eleverne kan gå i dybden. Ambitionen er god. Men PBL giver ikke automatisk fordybelse.

Fordybelse opstår først, når eleverne får tid, sprog og tydelige arbejdsgange til at undersøge, afprøve, justere og forklare. Hvis projektet kun bliver en ramme om aktivitet, så ser det levende ud udefra, men fagligheden bliver tynd. Det er netop her, didaktikken skal være skarp.

Når projektet fylder mere end faget

I praksis ser jeg ofte, at overfladiske projekter ikke skyldes manglende engagement hos eleverne. De skyldes snarere, at projektet er sat i gang, før den faglige opbygning er tænkt ordentligt igennem. Eleverne bliver bedt om at lave noget, før de har fået hjælp til at tænke, spørge og undersøge.

Det sker tit, når læreren vælger et spændende tema, men ikke får oversat temaet til tydelige faglige mål, gode spørgsmål og faste milepæle. Så bliver gruppearbejdet hurtigt en blanding af søgning, snak og produktion uden retning.

Det er her, mange projekter mister deres faglige tyngde.

Når jeg analyserer sådanne forløb, går de samme mønstre igen:

• Utydeligt fagligt sigte
• For bred problemstilling
• Produkt før undersøgelse
• For få fælles stop undervejs
• Refleksion placeret helt til sidst

PBL skal ikke være løsere undervisning. PBL skal være mere bevidst undervisning. Eleverne må gerne have medbestemmelse, men ikke uden et stærkt stillads. Det gælder især, hvis man vil have fordybelse og ikke bare aktivitet.

Fordybelse er et designspørgsmål

Når jeg planlægger PBL, tænker jeg ikke først på slutproduktet. Jeg tænker på, hvordan viden skal bygges op trin for trin. Hvilke begreber skal eleverne arbejde med flere gange? Hvilke data skal de indsamle? Hvornår skal de forklare deres foreløbige tænkning? Hvornår skal de revidere?

Det betyder også, at jeg sjældent spørger: “Hvad kan eleverne lave?” før jeg har spurgt: “Hvad skal de forstå bedre efter dette forløb?”

Her bruger jeg ofte de modeller, som ligger til grund for KlimaZirkus’ arbejde med PBL. Jeg tager udgangspunkt i de 5 typer af PBL for at vælge den rette form på forløbet. Derfra bruger jeg de 8 grundelementer som tjek for, om forløbet faktisk har de byggesten, der skaber mening, retning og kvalitet. Og med karakteregenskabshjulet vælger jeg bevidst, hvilke elevvaner der skal trænes, så fordybelse ikke bliver et håb, men en praksis.

Det er også grunden til, at jeg anbefaler, at man ser nærmere på PBL-Pilot, hvis man vil have et mere fælles sprog for planlægning, gennemførelse og evaluering.

En enkel ramme for vidensopbygning

Når et projekt bliver fagligt stærkt, kan man som regel se en tydelig progression i elevernes arbejde. Ikke nødvendigvis i tempo, men i kvaliteten af deres spørgsmål og forklaringer.

Jeg bruger ofte en enkel didaktisk ramme som denne:

Tabellen er enkel, men pointen er vigtig: Hver fase skal løfte viden, ikke bare flytte projektet videre.

Tre greb der gør en tydelig forskel

Hvis du vil have mere elevdeltagelse, så start med færre og skarpere greb. I praksis ser jeg ofte, at lærere forsøger at redde dybden med mange aktiviteter. Det virker sjældent. Det, der virker, er tydelig gentagelse af få gode rutiner.

Jeg plejer at begynde her:

• Drivende spørgsmål: Formulér ét fælles hovedspørgsmål, som er åbent nok til undersøgelse, men smalt nok til faglig retning.
• Milepæle: Lav faste afleveringer undervejs, hvor eleverne viser data, forklaringer eller udkast, ikke kun færdige produkter.
• Refleksion: Byg korte refleksionsstop ind flere gange i forløbet, så eleverne får sat ord på, hvad de tror, ved og stadig er i tvivl om.
• Kritik og revision: Lad eleverne forbedre deres arbejde på baggrund af feedback, så kvalitet bliver noget, man arbejder med, ikke bare får bedømt.

Et greb der virker i klasserummet er at lade alle grupper afslutte en arbejdsfase med tre sætninger: Hvad har vi fundet ud af? Hvad er vi usikre på? Hvad skal vi undersøge næste gang? Det tager fem minutter, men det tvinger eleverne til at samle deres tænkning.

Et andet greb er at skelne mellem informationsindsamling og faglig bearbejdning. Mange elever tror, at de er langt, fordi de har fundet meget. Men meget er ikke det samme som dybt. Først når de sammenligner kilder, laver modeller, argumenterer og ændrer deres foreløbige svar, begynder den egentlige fordybelse.

Sådan ville jeg planlægge et forløb i morgen

Hvis jeg skulle hjælpe et team i gang i morgen, ville jeg starte småt og præcist. Ikke med et tre ugers kæmpeprojekt, men med et forløb, hvor designet er til at overskue, og hvor lærerne kan få øje på, hvad der faktisk skaber dybde.

Første skridt er at placere forløbet i én af de 5 typer af PBL. Det valg styrer meget mere, end man tror. En type lægger op til undersøgelse, en anden til problemløsning, en tredje til design eller handling. Når typen er valgt, bliver det lettere at beslutte, hvilke data eleverne skal arbejde med, og hvilket slutprodukt der giver mening.

Andet skridt er at bruge de 8 grundelementer som planlægningsværktøj. Har forløbet et stærkt spørgsmål? Har eleverne reel undersøgelse? Er der plads til elevstemme? Er der indlagt refleksion, kritik, revision og et produkt til en modtager uden for læreren? Hvis flere af de elementer mangler, så plejer fordybelsen også at mangle.

Tredje skridt er at vælge 1 til 2 karakteregenskaber fra karakteregenskabshjulet. Det kan være vedholdenhed, nysgerrighed, mod eller ansvarlighed. Når de egenskaber bliver gjort synlige undervejs, får eleverne et sprog for, hvordan man arbejder dybt, ikke kun hvad man afleverer.

Når praksisfaglighed styrker dybden

Jeg ser ofte, at fordybelsen bliver stærkere, når eleverne får noget konkret at undersøge, teste eller fremstille. Her mødes PBL og praksisfaglighed på en frugtbar måde.

På praksisfaglighed.dk findes der gode modeller, som kan støtte den del af arbejdet. Hvis et projekt bliver for abstrakt, kan man med fordel hente inspiration i praksisfaglighedens greb, blandt andet procesvæggen og de byggesten, der hjælper eleverne med at gå fra idé til handling og videre til refleksion. Det giver ofte mere ro i læringsprocessen, fordi eleverne kan se, hvor de er, og hvad næste skridt er.

Det handler ikke om, at alt skal være håndværk eller produktudvikling. Det handler om, at viden ofte sætter sig stærkere, når eleverne skal bruge den til at forklare, forbedre eller skabe noget med tydelig funktion.

Hvad jeg ville holde øje med undervejs

Jeg ville ikke kun kigge på, om eleverne er motiverede. Motivation er vigtig, men ikke nok. Jeg ville i stedet samle tegn på, om forløbet faktisk skaber dybere læring.

Det kan jeg gøre gennem observationer, elevprodukter, korte refleksionsskrivninger og samtaler i grupperne. Jeg ville lytte efter, om eleverne begynder at bruge fagbegreber mere præcist, om deres spørgsmål bliver skarpere, og om deres forklaringer bliver bedre begrundede. Jeg ville også kigge efter, om feedback fører til ændringer. Hvis eleverne aldrig reviderer noget, er det ofte et tegn på, at projektet glider for hurtigt frem.

Det afhænger selvfølgelig af kontekst, alderstrin og fag. Hvis du vil have en mere præcis sparring på netop jeres skole eller årgang, er det bedst at tage dialogen ud fra et konkret forløb.

Et sted at begynde i næste uge

Hvis du vil i gang uden at gøre det større end nødvendigt, så vælg ét eksisterende emne og byg det om med få, tydelige justeringer. Det giver langt mere end at opfinde noget helt nyt fra bunden.

Jeg ville starte sådan her:

• Vælg én PBL-type: Beslut hvilken af de 5 typer af PBL der passer til jeres mål og jeres elevgruppe.
• Udpeg kernefaglighed: Skriv 3 til 5 begreber eller faglige greb, som eleverne skal vende tilbage til flere gange.
• Planlæg tre stop: Aftal på forhånd, hvornår eleverne skal vise foreløbige tanker, få feedback og revidere.
• Brug karakteregenskabshjulet: Vælg 1 til 2 egenskaber, som skal trænes og iagttages undervejs.

Hvis du vil arbejde videre med det, anbefaler jeg også at tage fat i bøgerne Projektbaseret læring og innovation i en åben skole og Praksisfaglighed via PBL. De er gode, når man vil omsætte didaktik til noget, der kan bruges i planlægningen med det samme. Du kan også finde materialer og inspiration på klimazirkus.dk.

Jeg skriver dette som Søren Peter Dalby Andersen med et klart håb om, at flere skoler tør kræve mere af deres projekter, men på en måde der gør arbejdet lettere at lykkes med. Hvis du vil vende et konkret forløb, kan du skrive til mig på snitfladen@gmail.com eller tage kontakt på LinkedIn.