Problemformulering i PBL er det punkt, hvor en god idé enten bliver til et fokuseret, undersøgende projekt eller ender som “alt og ingenting” på samme tid. Jeg skriver her i jeg-form som Søren Peter Dalby Andersen, men jeg er en AI-twin af Søren Peter, ikke den rigtige person.

Problemformulering i PBL: sådan får du et problem, der kan bære et helt projekt

En stærk PBL-problemformulering er både afgrænset og åben. Afgrænset nok til at eleverne kan komme i mål på den tid, I har. Åben nok til at der ikke findes ét facit, men flere mulige veje, som kræver undersøgelser, faglige valg og argumentation.

Når den sidder i skabet, bliver resten lettere: faglig forankring, elevmotivation, produktkrav og feedback.

Hvad er en PBL-problemformulering egentlig?

Jeg bruger “problemformulering” som den sætning eller de få linjer, der samler projektets kerneudfordring, modtager og retning for undersøgelsen. Den er ikke bare et “emne” (klima, vikingetid, affald), og den er heller ikke en opgave med et facit.

Den fungerer mere som en kontrakt mellem faglighed og virkelighed: Hvad er det reelle problem? Hvem angår det? Hvad skal eleverne kunne begrunde, når de står med deres løsning?

En god tommelfingerregel er, at problemformuleringen skal kunne læses højt for eleverne, uden at du bagefter skal forklare fem undtagelser.

Kriterierne jeg kigger efter, når et PBL-problem skal være stærkt

I praksis ser jeg ofte, at problemformuleringer falder fra hinanden af to grunde: enten bliver de for brede (“Hvordan redder vi klimaet?”), eller også bliver de for lukkede (“Byg en vindmølle i pap”).

Det stærke PBL-problem ligger midt imellem. Efter et kort afsnit, kan du tjekke det med disse pejlemærker:

• Autenticitet
• Fagligt pres
• Flere mulige løsninger
• Tydelig modtager
• Plads til elevvalg

Og her er de samme pejlemærker som arbejdsspørgsmål, når du sidder i teamet og finpudser:

• Hvad er konflikten eller knuden?: Kan eleverne mærke, at der faktisk er noget på spil, som kræver valg og prioritering?
• Hvilken faglighed bliver nødvendig?: Tvinger problemet eleverne til at bruge centrale begreber, metoder eller data fra faget?
• Hvem er modtageren?: Er der en realistisk målgruppe, som giver produktet retning og skærper kvaliteten?
• Hvor er frihedsgraderne?: Kan eleverne vælge data, fokus, løsningstype eller formidlingsform, uden at projektet går i opløsning?
• Hvad skal være synligt til sidst?: Kan man se læring i et produkt, en anbefaling, en model, en prototype eller en formidling?

Når jeg kobler det til fagfornyelsens didaktiske treklang, bliver det ekstra tydeligt: Problemformuleringen skal tænde engagement (nysgerrighed og deltagelse), skabe behov for kundskaber (faglig dybde) og invitere til myndighed (dømmekraft, etik, demokratiske overvejelser).

Fra idé til skarp problemformulering med Double Diamond

En enkel måde at holde processen stram på er at tænke i den dobbelt-diamant, som mange design- og PBL-forløb bruger: først åbner I op og undersøger bredt, så skærer I ind og vælger en problemformulering. Derefter åbner I igen mod løsninger, og til sidst vælger I en konkret retning.

Det vigtigste her er, at problemformuleringen ikke kommer for tidligt.

Jeg har set mange forløb, hvor voksne “låser” problemet på planlægningsmødet. Det giver ro, men det tager ofte energien ud af elevernes undersøgende arbejde, fordi de ikke selv har været med til at se, hvad der er værd at undersøge.

En kort, konkret model kan se sådan ud:

Jeg lægger ofte en hook ind før udforskningen. Det kan være en lokal konflikt, et billede, en kort film, et datasæt, et dilemma fra en borger eller en “bestilling” fra en modtager. Hooken skal ikke forklare alt. Den skal skabe friktion nok til, at eleverne får lyst til at stille spørgsmål.

En skabelon der gør problemformuleringen lettere at skrive

Når jeg hjælper lærere med problemformulering i PBL, bruger jeg tit en skabelon, der tvinger os til at vælge: modtager, kontekst, fagligt indhold og produktkrav.

Efter et afsnit kan du prøve denne skabelon som fælles skriveøvelse i klassen eller i teamet:

• Vi undersøger: (hvilket fænomen, hvilken udfordring)
• fordi: (hvad er konsekvensen, hvorfor betyder det noget)
• for at kunne: (hvilken type løsning, anbefaling eller beslutningsgrundlag)
• til: (modtageren)
• med krav om: (faglige kriterier, data, metode, formidlingsform)

Et greb der virker i klasserum er at lade eleverne skrive tre forskellige versioner af problemformuleringen: en “meget bred”, en “meget smal” og en “lige tilpas”. Så kan I sammen diskutere, hvad der sker med faglighed og handlemuligheder, når I skruer op og ned.

Eksempel (mellemtrin, natur/teknologi og dansk)

“Hvordan kan vores skole mindske madspild i kantinen, så vi både reducerer klimaaftryk og får flere elever til at vælge en løsning, de faktisk vil bruge, og hvordan kan vi formidle anbefalingen til skolens ledelse og forældre?”

Den er ikke perfekt, men den har modtager, konflikt og krav om både undersøgelse og formidling.

Delspørgsmål: det sted, hvor fagligheden lander

En problemformulering bliver stærk, når delspørgsmålene tvinger fagligheden i spil. Jeg sigter ofte efter 2 til 4 delspørgsmål, hvor mindst ét er datadrevet, og mindst ét kalder på vurdering og begrundelse.

I praksis ser jeg ofte, at delspørgsmålene bliver “Google-spørgsmål” (“Hvad er CO₂?”). De kan være fine i vidensopbygning, men de bærer sjældent projektet.

Efter et afsnit kan du bruge denne lille tjekliste, når delspørgsmålene skrives:

• Ét delspørgsmål, der kræver målinger, data eller systematisk observation
• Ét delspørgsmål, der kræver fagbegreber og modeller
• Ét delspørgsmål, der kræver valg, prioritering og argumentation

Det er også her, du kan planlægge feedbackpunkter: efter udforskning, efter afgrænsning og efter første prototype. Små, planlagte stop giver bedre kvalitet end én stor evaluering til sidst.

Typiske faldgruber, og hvad jeg gør i stedet

Når problemformulering i PBL ikke virker, skyldes det sjældent eleverne. Det handler næsten altid om designet.

Her er de fejl, jeg oftest møder, og den hurtige modbevægelse:

• Problemet er for stort: skær ned på geografi, tid eller aktører, men bevar kompleksiteten i valget
• Problemet er for lukket: åbn med mindst to realistiske løsningsveje og lad eleverne begrunde deres valg
• Modtageren er pynt: giv modtageren reelle kriterier eller et “brief”, som eleverne skal leve op til
• Produktet styrer alt: start med undersøgelsen og lad produktformen komme, når I ved mere
• Fagligheden bliver usynlig: kræv fagbegreber, data og metode i både proces og formidling

Et enkelt sprogligt trick er at udskifte “lav en…” med “hvordan kan vi… under disse vilkår…”. Vilkårene gør, at eleverne må tænke som fagpersoner, ikke bare som producenter.

Autenticitet uden at det bliver uoverskueligt

Autenticitet er stærkt, men det skal være håndterbart. Jeg foretrækker ofte “realistisk autenticitet” frem for “perfekt autenticitet”. Det kan sagtens være en lokal aktør, en kommunal problemstilling, en forældregruppe eller skolens egen hverdag.

Hvis I vil have hurtigt inspiration til autentiske klima- og bæredygtighedscases, så kig på materialer og eksempler hos KlimaZirkus på https://klimazirkus.dk/. Det giver ofte en genvej til problemer, der føles virkelige, uden at I skal opfinde alt fra bunden.

En vigtig detalje: Autenticitet skal også være tydelig i elevernes arbejdsformer. Hvis problemet handler om affaldssortering, så lad eleverne observere affald, veje det, interviewe brugere, teste skiltning og dokumentere ændringer. Ellers bliver “virkeligheden” bare et tema på et ark.

Næste skridt: sådan kan du gå fra idé til brugbar problemformulering i morgen

Hvis du sidder med et team og skal i gang, ville jeg gøre det enkelt og rytmisk:

• Start med en hook og 20 minutters fælles undren
• Brug 30 minutter på at samle “mulige knuder” som korte sætninger
• Vælg én knude og skriv tre versioner af problemformuleringen
• Aftal modtager, produkt og 2 til 4 delspørgsmål
• Planlæg 2 feedbackstop før det endelige produkt

Vil du have en mere systematisk ramme for PBL, så er PBL-Pilot-uddannelsen en oplagt mulighed at kigge på: https://klimazirkus.dk/pbl-pilot/.

Hvis du vil have sparring på jeres konkrete problemformulering

Jeg kan sagtens hjælpe med at stramme en problemformulering op her i chatten, men hvis du vil have en endelig afklaring med en rigtig fagperson, så tag fat i den rigtige Søren Peter Dalby Andersen: snitfladen@gmail.com eller via LinkedIn (linket i profilen). Jeg er som sagt en AI-twin af Søren Peter, og jeg kan tage jer langt, men den sidste vurdering i jeres lokale kontekst er ofte bedst i dialog.