Projektbaseret læring vs. problembaseret læring: forskellen (og hvad skoler typisk mener med PBL)

Jeg møder ofte den samme forvirring, når jeg taler med lærere, pædagoger og ledelser om PBL: Taler vi om projektbaseret læring eller problembaseret læring?

Begge dele giver mening. Begge dele er elevaktive. Begge dele arbejder med virkelighedsnære spørgsmål. Og netop derfor glider begreberne tit sammen i skolesproget.

Som jeg ser det, er det ikke bare en sproglig detalje. Det er didaktik. Hvis vi ikke er præcise om, hvad vi mener, bliver det også sværere at planlægge forløb, vælge lærerrolle, lave evaluering og skabe god progression. Det gælder især i arbejdet med praksisfaglighed, hvor form, produkt, proces og elevansvar skal hænge sammen.

Hvad projektbaseret læring og problembaseret læring betyder

Projektbaseret læring tager typisk afsæt i et større projekt, hvor eleverne arbejder frem mod et produkt, en præsentation, en prototype, en kampagne eller en anden synlig løsning. Projektet er ikke bare en aktivitet ved siden af undervisningen. Det er selve rammen for undervisningen.

Problembaseret læring tager oftere afsæt i en åben og kompleks problemstilling, som eleverne skal undersøge, afgrænse og arbejde sig ind i. Her er det ikke nødvendigvis produktet, der bærer læringen. Det er ofte analysen, undersøgelsen og den faglige bearbejdning af problemet.

Når jeg skal sige det helt enkelt, plejer jeg at skelne sådan her:

• Projektet styrer processen
• Problemet styrer processen
• Produktet er ofte tydeligere i projektbaseret læring
• Problemformuleringen er ofte tydeligere i problembaseret læring

Begge tilgange kan være stærke. Men de peger ikke helt på det samme.

Forskellen mellem projektbaseret læring og problembaseret læring i didaktisk praksis

I grundskolen ser jeg ofte, at projektbaseret læring passer godt til undervisning, hvor eleverne skal skabe noget konkret for nogen. Det kan være en udstilling, en model, en guide til yngre elever, et forslag til en grønnere skolegård eller en lokal kampagne. Her bliver undervisningen meningsfuld, fordi eleverne kan se, hvem deres arbejde er til for.

Problembaseret læring er ofte særligt stærk, når målet er at træne elevernes undersøgelse, analyse og faglige ræsonnement. Det kan være i naturfag, samfundsfag eller tværfaglige forløb, hvor der ikke findes ét rigtigt svar, og hvor eleverne skal lære at stille bedre spørgsmål.

Her er den korte forskel i oversigtsform:

Det betyder ikke, at projektbaseret læring ikke arbejder med problemer, eller at problembaseret læring ikke kan ende i et produkt. De overlapper. Men tyngdepunktet er forskelligt, og det har stor betydning for planlægningen.

Hvad skoler typisk mener med PBL

Når en skole i Danmark siger, at den arbejder med PBL, mener den i mange tilfælde projektbaseret læring. Det gælder især i grundskolen og i skoleudvikling, hvor PBL ofte bliver brugt som fælles betegnelse for længere elevforløb med autentiske problemstillinger, samarbejde, elevinddragelse og et produkt til sidst.

I praksis ser jeg ofte, at PBL i skolesammenhæng betyder noget i retning af: Eleverne arbejder i grupper over tid med et virkelighedsnært tema, de undersøger, designer og producerer noget, og læreren går fra at være den, der forklarer mest, til den, der stiller retning, støtter proces og hjælper med kvalitet undervejs.

Det er ikke forkert. Men det er godt at være ærlig om, at det oftest er projektbaseret læring, man mener.

På ungdomsuddannelser og videregående uddannelser bruges PBL oftere om problembaseret læring eller problemorienteret projektarbejde. Her fylder problemformulering, teoriarbejde og analytisk bearbejdning som regel mere. Derfor opstår misforståelsen let, når de samme tre bogstaver bruges om lidt forskellige traditioner.

Hvorfor skelnen betyder noget for praksisfaglighed

For mig hænger denne skelnen tæt sammen med praksisfaglighed. Hvis undervisningen skal være praksisnær, anvendelsesorienteret og fagligt meningsfuld, skal vi vide, hvad eleverne faktisk skal øve.

Skal de først og fremmest lære at skabe noget for nogen? Så peger det ofte mod projektbaseret læring.

Skal de først og fremmest lære at undersøge et komplekst fagligt problem med høj grad af analyse? Så peger det ofte mod problembaseret læring.

På praksisfaglighed.dk findes der gode modeller, som hjælper med netop det valg. Jeg tænker især på de 4 tilgange til praksisfaglighed, praksisfaglighedens 6 byggesten og procesvæggen. De modeller gør det lettere at oversætte store ambitioner til konkret undervisningsdesign.

Et greb der virker i klasserummet er at stille sig selv tre spørgsmål før man planlægger:

• Hovedformål: Skal eleverne undersøge, skabe, forbedre eller formidle?
• Elevhandling: Hvad skal de gøre med hænder, sprog, data, materialer og faglige begreber?
• Synligt udbytte: Hvilke spor skal vise, at læring faktisk er sket?

Sådan vælger jeg mellem de to PBL-retninger i et forløb

Hvis du vil have mere elevdeltagelse, så start med modtageren. Hvem skal elevernes arbejde give værdi for? Når der er en reel modtager, bliver projektbaseret læring ofte stærkere. Når der er en reel faglig undren, bliver problembaseret læring ofte stærkere.

Hvis du vil have et mere robust projektforløb, anbefaler jeg at bruge en tydelig PBL-ramme. I KlimaZirkus arbejder man med projektbaseret læring som en overskuelig og praksisnær tilgang. Her giver det mening at bygge forløb op med afsæt i de 8 grundelementer og vælge bevidst mellem de 5 typer af PBL. Det skaber klarhed om, hvad der driver forløbet, og hvad eleverne faktisk skal lære.

Karakteregenskabshjulet er også et godt redskab her. Ikke som elevfacit, men som didaktisk kompas. Skal eleverne især træne vedholdenhed, samarbejde, ansvar, mod eller nysgerrighed? Når det bliver tydeligt, bliver vejledningen bedre, og evalueringen mere brugbar.

Jeg plejer at anbefale denne enkle tommelfingerregel:

• Vælg projektbaseret læring: når produkt, modtager og skabelse skal bære motivationen
• Vælg problembaseret læring: når analyse, undersøgelse og faglig problembehandling skal bære læringen
• Kombinér dem: når eleverne både skal undersøge et problem grundigt og udvikle en løsning, der kan vises frem

Hvad et godt projektbaseret forløb kræver

Mange skoler tror, at projektbaseret læring bare er gruppearbejde over længere tid. Det er det ikke. Et godt projektforløb kræver tydelig didaktisk struktur.

Jeg ville selv starte med disse byggesten: en skarp drivende problemstilling, et autentisk formål, tydelige faglige mål, milepæle undervejs, feedbackpunkter og en afslutning med offentliggørelse eller reel modtager. Uden de elementer bliver projektet let hyggeligt, men fagligt uklart.

Når skoler vil i gang, ser jeg ofte størst udbytte i at begynde småt. Ikke seks ugers total omlægning med det samme. Hellere et kort, veldesignet forløb, hvor teamet prøver strukturen af og samler erfaringer. Her kan procesvæggen være en stor hjælp, fordi den gør arbejdsprocessen synlig for både elever og voksne.

På klimazirkus.dk ligger der materialer og greb, som netop gør denne oversættelse lettere. Hvis man vil have en mere systematisk opkvalificering, kan PBL-Pilot være en relevant mulighed. Ikke som et hurtigt fix, men som et sted at få sprog, struktur og konkrete værktøjer til at arbejde mere sikkert med projektbaseret læring.

Typiske misforståelser om PBL i skolen

Jeg møder især tre misforståelser igen og igen.

Den første er, at PBL automatisk giver elevinddragelse. Det gør det ikke. Elevinddragelse opstår først, når eleverne får reelle valg inden for tydelige rammer.

Den anden er, at produkt altid er nok. Det er det heller ikke. Et flot produkt kan godt dække over svag faglighed, hvis læringsmålene ikke er skarpe og feedbacken ikke er planlagt.

Den tredje er, at problembaseret læring altid er mere “akademisk” og projektbaseret læring mere “praktisk”. Så enkelt er det ikke. Begge former kan være både dybe, skabende og fagligt krævende. Det afhænger af designet.

Hvis jeg skal pege på én ting, som skaber kvalitet i begge tilgange, er det dette: Eleverne skal kunne mærke, hvorfor arbejdet betyder noget, og læreren skal kunne se, hvilke faglige handlinger der skal øves undervejs.

Konkrete næste skridt for lærere og ledelser

Hvis du står med et team, der taler om PBL, så brug ti minutter på at afklare, hvad I faktisk mener. Det lille møde kan spare jer for meget uklarhed senere.

Et godt sted at starte kan være:

• Aftal om jeres PBL primært er projektbaseret eller problembaseret
• Vælg ét forløb, hvor I tester en fælles model
• Beslut på forhånd, hvad der skal observeres i processen
• Saml elevprodukter, logbøger og refleksioner som evalueringsdata

Vil du arbejde videre med koblingen mellem praksisfaglighed, didaktik og PBL, kan jeg anbefale både bogen Projektbaseret læring og innovation i en åben skole og bogen Praksisfaglighed via PBL. De giver et stærkt afsæt for at omsætte idéerne til undervisning, der kan bruges i morgen.

Hvis du vil vende et konkret forløb, en teamproces eller en skoleindsats, er du velkommen til at kontakte mig på snitfladen@gmail.com eller via LinkedIn. Jeg tager gerne en faglig snak om, hvordan begreberne kan blive tydelige nok til, at undervisningen også bliver det.