Sådan forbedrer uddannelse af PBL-Piloter dit læringsmiljø

Når en skole vil arbejde mere målrettet med praksisfaglighed, er det sjældent nok at sende hele personalegruppen på en enkelt temadag. Der er brug for nøglepersoner, som kan holde retning, omsætte didaktik til hverdagspraksis og støtte kolleger i det konkrete arbejde. Derfor giver det mening at uddanne PBL-Piloter. Læs mere om uddannelsen her: https://klimazirkus.dk/pbl-pilot/

Jeg hedder Søren Peter Dalby Andersen, og jeg arbejder med praksisfaglighed, PBL og didaktisk udvikling i en form, der kan bruges i morgen. I praksis ser jeg ofte, at skoler lykkes bedst, når vejlederrollen ikke kun forstås som en ressourceperson med gode ideer, men som en fagligt funderet kollega, der kan planlægge, gennemføre, evaluere og vejlede praksisfaglige forløb sammen med andre.

Hvorfor en uddannelse til PBL-Piloter styrker praksisfaglighed

PBL-Piloter er ofte de personer, der bygger bro mellem ambition og undervisning. De hjælper teamet med at gøre store ord som elevdeltagelse, anvendelse og virkelighedsnære problemstillinger til noget, der faktisk kan ses i årsplaner, elevprodukter og fælles forberedelse.

Det gælder især, når skolen vil arbejde systematisk med praksisfaglighed. Her er det ikke nok at have en god idé til et projekt. Der skal vælges mål, organiseres proces, skabes tydelige roller og samles op på læringen. En god vejleder gør det lettere for kolleger at komme i gang uden at drukne i kompleksitet.

Et greb der virker i klasserummet er at begynde med det, eleverne skal skabe, undersøge eller forbedre, og først derefter planlægge faglige delmål og aktiviteter. Den bevægelse er enkel, men den kræver didaktisk træning.

Kompetencer i en uddannelse til PBL-Piloter

En stærk uddannelse til PBL-Pilot skal give mere end inspiration. Den giver et fagligt sprog, praktiske værktøjer og træning i at stå i vejlederrollen. Det gælder både i mødet med elever og i samarbejdet med kolleger og ledelse.

Jeg lægger vægt på, at vejlederen kan arbejde med læringsprocesser, gruppedynamik, feedback og didaktisk planlægning. Det handler også om at kunne formidle selve PBL-tilgangen på en måde, der gør den tryg og overskuelig for andre lærere og pædagoger.

Når jeg hjælper skoler med uddannelse og sparring, er målet typisk, at PBL-vejlederen kan:

• facilitere PBL-forløb i team og klasse
• omsætte teori til konkrete planlægningsgreb
• støtte kolleger i prøvehandlinger
• skabe progression i elevernes arbejde
• samle brugbare tegn på læring

Og mere præcist:

• Didaktisk design: vælge problemstilling, produkt, mål, proces og evaluering, så forløbet hænger sammen
• Vejledning i praksis: stille spørgsmål, give feedback og hjælpe elever videre uden at overtage deres arbejde
• Kollegial sparring: støtte teams i at planlægge, justere og vurdere PBL-forløb
• Praksisfaglig retning: gøre undervisningen mere anvendelsesorienteret uden at miste faglig tyngde

Hvis du vil have mere elevdeltagelse, så start med at uddanne de nøglepersoner, der kan hjælpe resten af skolen med at stille de rigtige spørgsmål.

Modeller og værktøjer i sparring til PBL-Piloter

Jeg arbejder praksisnært, men ikke modeltomt. Gode modeller gør det lettere at planlægge, analysere og justere undervisning. I PBL-vejlederuddannelse giver det derfor mening at bruge fælles didaktiske rammer, som både er enkle og fagligt robuste.

I PBL-arbejdet tager jeg typisk afsæt i 5 typer af PBL, de 8 grundelementer og Karakteregenskabshjulet. De modeller gør det muligt at tale konkret om, hvilken type forløb man vil skabe, hvilke kvaliteter der skal være til stede, og hvilke elevkompetencer der skal have plads i processen.

Når fokus er praksisfaglighed, bruger jeg også 4 tilgange til praksisfaglighed, praksisfaglighedens 6 byggesten, Karakteregenskabshjulet og procesvæggen fra praksisfaglighed.dk. Det giver især værdi, når et team vil have hjælp til at se, om et forløb faktisk er praksisfagligt, eller bare praktisk.

Et typisk forløb bliver stærkere, når vejlederen kan stille spørgsmål som: Hvilken PBL-type arbejder vi med? Hvor i procesvæggen går eleverne i stå? Hvilke byggesten er tydelige, og hvilke mangler?

Vil du selv se materialer og planlægningsgreb, kan du hente inspiration på klimazirkus.dk og i de gratis modeller dér.

Formater for uddannelse og sparring af PBL-Piloter

Der findes ikke én rigtig form. Det afhænger af skolens størrelse, erfaring og tid. Nogle steder giver et intensivt modulforløb bedst mening. Andre steder virker en kombination af workshop, lokal sparring og prøvehandlinger bedre.

Det afgørende er, at læring ikke stopper, når kurset slutter. Vejlederrollen bliver først stærk, når der er tid til afprøvning, refleksion og opfølgning.

Et modulopbygget forløb som PBL Pilot kan være en god mulighed, hvis skolen vil gøre nogle medarbejdere klar til at være drivkraft i udviklingen. Det giver især værdi, når deltagerne arbejder med egne cases mellem modulerne og vender tilbage med erfaringer, som kan bearbejdes didaktisk.

PBL-vejlederens rolle i skolens didaktiske udvikling

PBL-vejlederen skal ikke være den, der “redder” alle projekter. Rollen er mere interessant end det. Vejlederen skal gøre andre dygtigere.

I praksis ser jeg ofte, at nøglepersonen lykkes bedst, når vedkommende både kan være meddesigner, sparringspartner og oversætter af didaktik. Det betyder, at vejlederen hjælper kolleger med at planlægge et forløb, men også med at vælge, hvad der skal skæres fra, og hvor eleverne skal have mere ansvar.

Det kan ses i opgaver som disse:

• Fælles planlægning: gøre mål, produkt og proces tydelige før opstart
• Prøvehandlinger: afprøve små forløb før noget bredes ud til hele skolen
• Observation og feedback: samle tegn på læring gennem elevprodukter, samtaler og klasseliv
• Kollegial kapacitetsopbygning: dele skabeloner, modeller og erfaringer i teamet

Mange skoler vil gerne arbejde mere anvendelsesorienteret, men støder på de samme barrierer: tid, materialer, organisering og usikkerhed om faglige mål. Her har vejlederen en central opgave i at gøre arbejdet realistisk. Ikke perfekt. Bare realistisk nok til, at det kan blive til praksis.

Sådan arbejder jeg med uddannelse og sparring til PBL-vejledere

Jeg foretrækker forløb, hvor teori, aktion og refleksion hænger tæt sammen. Det betyder, at deltagerne ikke kun hører om PBL, men bruger modellerne på egne forløb, tester dem i undervisningen og vender tilbage med spørgsmål og data fra praksis.

Data behøver ikke være avanceret. Det kan være elevprodukter, fotos af proces, korte refleksionsskriv, observationer af gruppesamarbejde eller en enkel samtaleguide til teamet. Det vigtige er, at vejlederen lærer at se efter tegn, der kan bruges til at justere didaktikken.

Jeg anbefaler ofte, at skolen arbejder i tre tempi: først fælles afklaring, så prøvehandling, og derefter lokal forankring. Den rytme gør det lettere at undgå, at PBL bliver et projekt ved siden af undervisningen.

Hvis der er brug for faglig fordybelse, peger jeg også gerne på bøgerne Projektbaseret læring og innovation i en åben skole og Praksisfaglighed via PBL. Begge kan bruges som arbejdsbøger i teamets udvikling, ikke kun som læsning til en studiedag.

Kontakt om PBL-vejlederuddannelse og praksisfaglig sparring

Hvis du står med ansvar for at udvikle PBL-vejledere, pilotlærere eller andre nøglepersoner, kan jeg hjælpe med at afklare format, fokus og næste skridt. Det afhænger altid af kontekst, teamets erfaring og den tid, skolen reelt har til rådighed.

Du er velkommen til at skrive til mig på snitfladen@gmail.com eller tage kontakt via LinkedIn. Hvis du vil i gang med det samme, vil jeg foreslå, at du starter med at udpege 1 til 3 nøglepersoner og lader dem arbejde med et afgrænset PBL-forløb, som kan danne grundlag for den videre sparring.