Sproglig stilladsering i PBL

Jeg hedder Søren Peter Dalby Andersen, og når jeg arbejder med projektbaseret læring, ser jeg ofte det samme mønster: Eleverne vil gerne undersøge, bygge, drøfte og skabe noget, men de mangler ikke nødvendigvis ideer. De mangler sprog til at komme ind i opgaven, holde fast i den og dele deres tænkning med andre.

Det er præcis her, sproglig stilladsering gør en stor forskel i PBL. Ikke som et ekstra lag oven på undervisningen, men som en del af selve det didaktiske design. Når sproget bliver gjort håndterbart, kan flere elever tage aktiv del i projektet. De kan forstå problemet, stille bedre spørgsmål, bruge fagbegreber mere præcist og komme stærkere ud i både samarbejde og formidling.

Hvor sproget bliver afgørende i PBL

PBL stiller høje krav til elevernes sprogbrug. De skal læse, lytte, forhandle mening, undersøge kilder, formulere hypoteser, argumentere, vælge løsninger og præsentere deres arbejde. Det lyder oplagt, men i praksis bliver sproget ofte behandlet som noget, der nok kommer af sig selv undervejs.

Det gør det sjældent.

Hvis du vil have mere elevdeltagelse, så start med at se på, hvor sproget spænder ben. Er det i mødet med svære fagord? Er det i gruppearbejdet, hvor nogle elever ikke får greb om samtalen? Eller er det i formidlingen, hvor eleverne godt ved noget, men har svært ved at få det sagt eller skrevet klart?

Jeg ser sproglig stilladsering som en vej ind i praksisfaglighed. Når elever får lov til at arbejde med hænder, materialer, modeller og autentiske problemer, opstår der et stærkt behov for sprog. De skal kunne sætte ord på valg, fejl, forbedringer og begrundelser. Derfor er sproglig støtte ikke en modsætning til praksisfaglig undervisning. Den er en forudsætning for, at praksis bliver til læring.

Hvad sproglig stilladsering faktisk er

Sproglig stilladsering er de greb, jeg som underviser planlægger for, at eleverne kan deltage i faglige processer, før de kan det helt selv. Det kan være små ting, som en sætning på tavlen, der hjælper en elev i gang. Det kan også være større strukturer, som skabeloner, samtalerammer eller visuelle modeller, der holder gruppens arbejde på sporet.

PBLWorks peger blandt andet på modellering, guiding questions og sentence stems som centrale støtter i projektarbejde. Det stemmer godt overens med det, jeg selv oplever virker i klasserummet. Eleverne profiterer af, at vi gør tænkningen synlig og ikke kun afleverer opgaven som en instruktion.

Når jeg planlægger et PBL-forløb, kigger jeg derfor ikke kun på fagmål og produkt. Jeg kigger også på, hvilket sprog eleverne skal bruge for at kunne lykkes.

Det kan være:

• nøglebegreber og ordkort
• tænkehøjt-modellering
• sætningsstartere
• visuelle skemaer og mindmaps
• samtaleroller i grupper
• skabeloner til logbog, pitch og refleksion

Stilladsering gennem projektets faser

En klassisk fejl er at lægge al sproglig støtte i starten og tro, at resten klarer sig selv. I praksis skal støtten fordeles gennem hele forløbet, og den skal ændre karakter undervejs. I starten handler den ofte om adgang. Midtvejs handler den om samarbejde og undersøgelse. Til sidst handler den om præcision, refleksion og formidling.

Jeg plejer at tænke sproglig stilladsering ind i mindst tre faser: opstart, undersøgelse og formidling. Tabellen herunder giver et enkelt overblik, som kan bruges direkte i planlægningen.

Det lyder enkelt, men pointen er vigtig: Jeg skal matche stilladset med den handling, eleverne skal kunne udføre. Ikke bare med indholdet alene.

Et greb der virker i klasserummet

Et greb der virker i klasserummet er at gøre gruppesamtalen mere synlig og mere styret, især i den tidlige del af et forløb. Mange elever bliver bedt om at “snakke sammen”, men uden støtte bliver det let de samme to elever, der tænker højt, mens resten følger med på afstand.

Jeg bruger derfor ofte faste sproglige rammer til gruppedialog. Det kan være så enkelt som tre sætningsstartere på tavlen: “Jeg foreslår…”, “Jeg er i tvivl om…”, “Kan du uddybe, hvorfor…”. Det ændrer ikke alt på én gang, men det gør deltagelse mere mulig for langt flere elever.

I indskolingen og på mellemtrinnet virker visuelle støtter særligt godt. Billeder, konkrete genstande, skitser, fælles plancher og en tydelig procesvæg kan holde samtalen fast på noget, eleverne kan pege på, ændre og tale ud fra. Hvis du arbejder med praksisfaglighed, kan du hente modeller og værktøjer på praksisfaglighed.dk, blandt andet procesvæggen, som er stærk til at skabe fælles sprog om arbejdsprocessen.

Planlæg støtten, så den kan fjernes igen

Stilladsering er kun god didaktik, hvis den hjælper eleverne mod større selvstændighed. Hvis alt er skabeloner og udfyldningsfelter hele vejen, bliver undervisningen for stram, og eleverne får ikke trænet dømmekraft og faglig myndighed.

Derfor planlægger jeg altid med udfasning. Først modellerer jeg. Så øver vi sammen. Derefter overtager eleverne mere af sproget selv. Det gælder både mundtligt og skriftligt.

Når jeg designer PBL-forløb, tager jeg helst afsæt i de 8 grundelementer, de 5 typer af PBL og Karakteregenskabshjulet. Det giver et mere præcist blik for, hvad eleverne skal kunne, og hvilken støtte der passer til netop den type projekt. Hvis forløbet også skal styrke praksisfaglighed, giver det mening at koble med de 4 tilgange til praksisfaglighed, praksisfaglighedens 6 byggesten og procesvæggen.

Jeg plejer at holde fast i nogle få planlægningsprincipper:

• Start i produktet: Hvilket sprog skal eleverne bruge, når de til sidst skal forklare, vise eller argumentere?
• Planlæg sproget pr. fase: Vælg forskellige stilladser til opstart, undersøgelse og formidling.
• Tænk deltagelse før perfektion: Målet er først, at flere elever kan være med. Præcision kommer bagefter.
• Gør støtten synlig: Eleverne skal kunne se, høre og bruge stilladset med det samme.
• Udfas med vilje: Fjern støtte, når eleverne viser, at de kan bære mere selv.

Forskelle mellem yngre og ældre elever

Det afhænger af kontekst, men én ting går igen: Yngre elever har ofte brug for meget konkret og sanselig støtte. Ældre elever kan ofte håndtere mere abstrakte skemaer og mere åbne spørgsmål, men de har stadig brug for tydelige sproglige redskaber, hvis projektet er fagligt tungt.

I indskolingen vil jeg ofte vælge korte, gentagne rutiner. Samme typer spørgsmål. Samme ikon for “idé”, “spørgsmål” og “bevis”. Samme sætning til at starte en præsentation. Her er det ikke variation, der er målet. Det er genkendelighed.

På mellemtrin og i udskoling kan eleverne som regel klare mere ansvar for egen proces. Her virker det godt at lade dem vælge mellem forskellige støtter. Nogle har brug for en ordliste. Andre har mere brug for en struktur til gruppesamtalen. Når elever selv kan vælge støtte, styrker det ofte motivation og selvregulering.

Sproglig stilladsering er altså ikke det samme som at gøre opgaven lettere. Det er at gøre deltagelsen mulig.

Når praksisfaglighed og sprog arbejder sammen

Jeg oplever ofte, at lærere ser sprog som noget, der primært hører hjemme i danskfaget. I PBL bliver den opdeling for snæver. Når elever designer, bygger, tester eller undersøger, opstår der hele tiden situationer, hvor de skal forklare sammenhænge, begrunde valg og forhandle løsninger.

Her er praksisfaglighed en stor styrke. Den giver noget konkret at tale ud fra. Eleverne kan pege på en prototype, et diagram, en model eller et produkt og sætte ord på, hvad der virker, og hvad der skal ændres. Det er langt lettere end at tale i tom luft.

På klimazirkus.dk ligger der forløb, skabeloner og PBL-værktøjer, som kan gøre den del mere overskuelig. Hvis du vil have en mere samlet ramme for arbejdet, kan PBL-Pilot være relevant. Ikke som et quick fix, men som en måde at få et fælles didaktisk sprog og nogle brugbare modeller, der kan tages direkte med ind i undervisningen.

Konkrete sprogstartere jeg ofte anbefaler

Mange efterspørger helt konkrete formuleringer, som kan bruges dagen efter. Det forstår jeg godt. Her er det vigtigste råd: Vælg få sætninger, og brug dem mange gange. Elever lærer ikke støtteformuleringer af at få et ark med tyve muligheder.

Hvis jeg vil styrke undersøgelse og samarbejde, kan jeg vælge formuleringer som disse:

• “Vi tror, at … fordi …”
• “Vores vigtigste spørgsmål er …”
• “Det her tegn viser, at …”
• “Jeg er ikke enig endnu, fordi …”
• “Hvad bygger du det på?”
• “Næste skridt for gruppen er …”

Hvis jeg vil styrke formidling og refleksion, vælger jeg ofte lidt mere faglige sætningsstartere:

• Til præsentation: “Vores løsning retter sig mod …”
• Til begrundelse: “Vi valgte denne løsning, fordi …”
• Til data og iagttagelser: “Det kan ses ved, at …”
• Til evaluering: “Hvis vi skulle forbedre produktet, ville vi …”

Sådan kan du se, om stilladseringen virker

Jeg anbefaler ikke, at man vurderer effekten alene på, om elevernes slutprodukt ser flot ud. Stilladsering skal også ses i selve processen. Taler flere elever? Bliver samtalerne mere faglige? Kan eleverne bedre forklare deres valg? Går de fra hverdagssprog til mere præcist fagsprog?

I praksis samler jeg helst små tegn på læring undervejs. Det kan være korte observationer, lydoptagelser af gruppesamtaler, elevlogbøger, udkast til præsentationer eller hurtige refleksionssvar. Den type data giver ofte et bedre billede end en enkelt afsluttende vurdering.

Hvis du vil i gang i morgen, ville jeg starte enkelt og holde fokus på én fase i forløbet. Ikke hele pakken på én gang.

1. Vælg én aktivitet i dit kommende projekt.
2. Beslut hvilket sprog eleverne skal bruge i netop den aktivitet.
3. Lav to stilladser, ikke fem. Et mundtligt og et visuelt.
4. Aftal med dig selv, hvornår støtten skal udfases eller gøres mere åben.

Hvis du vil arbejde mere systematisk med det, kan bogen Projektbaseret læring og innovation i en åben skole være et godt sted at begynde, og det samme gælder Praksisfaglighed via PBL. Begge giver et brugbart didaktisk afsæt, hvis målet er at koble elevdeltagelse, faglighed og praksisnære projekter.

Jeg tager også gerne en faglig sparring om, hvordan sproglig stilladsering kan tænkes ind i jeres PBL-design eller i arbejdet med praksisfaglighed. Du kan skrive til mig på snitfladen@gmail.com eller finde mig på LinkedIn.