Workshop, coaching eller længere implementeringsforløb? Sådan vælger I den rette PBL-indsats

Når en skole eller et team vil i gang med projektbaseret læring, er det fristende at starte med det samme spørgsmål hver gang: Skal vi have en workshop?

Mit korte svar er, at det afhænger af, hvad I vil ændre. Hvis målet er inspiration og et fælles første sprog om PBL, kan en workshop være helt rigtig. Hvis målet er, at undervisningen faktisk ændrer sig i praksis, er coaching ofte stærkere. Og hvis I vil flytte en hel skolekultur, er et længere implementeringsforløb som regel det mest realistiske valg.

Jeg hedder Søren Peter Dalby Andersen, og i praksis ser jeg ofte, at skoler vælger format ud fra kalender og budget før didaktisk formål. Det giver sjældent det bedste resultat. PBL og praksisfaglighed bliver først levende, når indsatsen passer til lærernes erfaring, ledelsens ambitionsniveau og den tid, der faktisk er til rådighed.

Forskellen på PBL workshop, PBL coaching og implementeringsforløb

De tre formater kan ligne hinanden udefra. Alle kan handle om PBL, elevdeltagelse, praksisfaglighed og meningsfuld undervisning. Men de løser ikke den samme opgave.

En workshop er typisk kort, fokuseret og fælles. Coaching er mere løbende og tæt på den konkrete undervisning. Et implementeringsforløb er bredere og kobler ofte lærere, teams og ledelse sammen over tid.

Det er netop derfor, jeg sjældent anbefaler ét format som standardsvar. Det rigtige valg afhænger af kontekst, og der er stor forskel på en skole, der vil teste ét tværfagligt forløb, og en skole, der vil gøre praksisfaglighed via PBL til en tydelig del af sin didaktiske profil.

Hvornår en PBL workshop er det rigtige valg

En workshop er stærk, når I har brug for at komme hurtigt i gang. Ikke som quick fix, men som en fokuseret start.

Det gælder især, hvis lærerne er nye i PBL, eller hvis der mangler et fælles sprog. En god workshop kan skabe overblik over centrale valg i planlægningen: problemstilling, elevroller, produktkrav, feedback, samarbejde og evaluering. Et greb der virker i klasserummet er at lade lærerne arbejde med deres egne kommende forløb allerede i workshoppen, så læringen ikke bliver løsrevet fra praksis.

Jeg ser også workshopformatet fungere godt, når et team skal have ny energi. Nogle gange er det ikke modstand, der står i vejen. Det er uklarhed. Her kan en kort og praksisnær indsats gøre meget.

Tegn på, at workshop er et godt første valg:

• Nyt team i PBL
• Behov for fælles begreber
• Begrænset tid i kalenderen
• Ønske om en tydelig og motiverende start

Hvis I vælger workshop, vil jeg anbefale, at I allerede i planlægningen aftaler, hvad der skal ske bagefter. Ellers ender gode idéer let som noter i en mappe. På klimazirkus.dk ligger der materialer og greb, som kan gøre det lettere at omsætte en workshop til konkret undervisning.

Hvornår PBL coaching giver mere værdi end en workshop

Coaching bliver relevant, når udfordringen ikke længere er at forstå PBL, men at få det til at fungere i den undervisning, I faktisk står med.

Det er her, mange skoler opdager forskellen mellem inspiration og implementering. Lærere kan sagtens gå fra en god workshop med lyst til at prøve noget nyt. Men når forløbet skal designes, når elevspørgsmålene vælter ind, og når tiden bliver presset, opstår behovet for sparring tæt på praksis.

I coaching kan man arbejde mere præcist med didaktiske valg. Hvordan formulerer vi en problemstilling, der både åbner og styrer? Hvornår skal eleverne have frihed, og hvornår skal læreren sætte en tydelig ramme? Hvordan følger vi progression uden at kvæle elevinitiativ?

Her er jeg ofte optaget af de 8 grundelementer i PBL som analysegreb. Ikke som tjekliste for sin egen skyld, men som fælles sprog for kvalitet. Hvis et forløb halter, er det tit ikke hele designet, der er problemet. Det kan være ét svagt led, måske mangler autenticitet, tydelig feedback eller offentliggørelse af produktet.

Når coaching virker godt, er det ofte fordi samtalerne er konkrete:

• Før forløbet: planlægning af problemstilling, produkter og elevroller
• Under forløbet: justering af stilladsering, feedback og samarbejde
• Efter forløbet: refleksion over elevprodukter, deltagelse og næste iteration

Coaching er særligt stærk for teams, der allerede har prøvet PBL én eller flere gange. De har som regel ikke brug for mere begejstring. De har brug for skarpere beslutninger.

Hvornår et længere implementeringsforløb i PBL og praksisfaglighed er nødvendigt

Hvis ambitionen er større end enkelte forløb, rækker workshop og punktvis coaching sjældent alene.

Når en skole vil ændre kultur, er der brug for en indsats, der hænger sammen over tid. Det gælder især, hvis praksisfaglighed ikke kun skal være noget, man gør i emneuger, men noget der præger hverdagsundervisningen. Her bliver ledelse, teamstruktur, fælles didaktik og opfølgning afgørende.

Jeg anbefaler ofte et længere forløb, når skolen vil arbejde med både PBL og praksisfaglighed. De to områder styrker hinanden, men de kræver tydelige modeller. Hvis du vil have mere elevdeltagelse, så start med en fælles ramme, som lærere kan planlægge ud fra. Her giver det mening at bruge:

• de 5 typer af PBL
• de 8 grundelementer
• Karakteregenskabshjulet
• praksisfaglighedens 4 tilgange og 6 byggesten

Særligt i grundskolen er det hjælpsomt at koble PBL til praksisfaglige modeller, så undervisningen ikke kun bliver projektarbejde med nyt navn. På praksisfaglighed.dk og på siden om procesvæggen findes der redskaber, som kan støtte progression, elevoverblik og fælles didaktisk sprog.

Et længere forløb giver også plads til det, der ofte bliver glemt: opfølgning på tværs. Ikke kun “Hvordan gik det i 5.a?”, men “Hvad lærer vi som organisation af det her?”

Sådan vælger I PBL-indsats ud fra mål, tid og modenhed

Jeg plejer at starte med tre spørgsmål. Ikke 20.

Først: Hvad vil I have til at ske i undervisningen inden for de næste tre måneder? Dernæst: Hvem skal ændre praksis, et enkelt team eller hele skolen? Til sidst: Hvor meget tid kan I reelt beskytte til planlægning, afprøvning og fælles refleksion?

Hvis I svarer ærligt på de tre spørgsmål, bliver valget ofte mere enkelt. Her er en praktisk tommelfingerregel, som mange kan bruge i en første sortering:

1. Vælg workshop, hvis I skal have fælles introduktion og en konkret start.
2. Vælg coaching, hvis I allerede er i gang og vil lykkes bedre i praksis.
3. Vælg implementeringsforløb, hvis PBL skal forankres i teams, ledelse og kultur.

Det lyder måske enkelt, men netop enkelhed er en styrke her. For mange skoler overdesigner deres kompetenceudvikling. Så bliver det tungt, før det overhovedet er begyndt.

Hvilke didaktiske tegn jeg kigger efter før jeg anbefaler format

Jeg kigger mindre på, hvad skolen siger, den vil, og mere på hvilke tegn der er i den eksisterende praksis.

Hvis lærerne efterspørger konkrete planlægningsværktøjer, og hvis der er usikkerhed om, hvad der egentlig gør et forløb projektbaseret, peger det ofte mod workshop som første skridt. Hvis lærerne allerede har afprøvet PBL, men oplever vanskeligheder med elevstyring, feedback eller faglig progression, peger det mod coaching.

Hvis tegnene er mere strukturelle, er billedet et andet. Det kan være manglende fælles planlægningstid, uklar ledelsesretning eller stor forskel mellem årgange og teams. Så hjælper det sjældent nok at sende enkelte medarbejdere på kursus. Så er opgaven organisatorisk.

Her er nogle tegn, jeg ofte bruger i afklaringen:

• Høj motivation, lav erfaring: workshop først
• Nogen erfaring, ujævn kvalitet: coaching tæt på praksis
• Stor ambition, svag fælles retning: længere implementeringsforløb
• Stærk ledelsesopbakning: gode betingelser for forankring

Jeg vil også sige tydeligt, at det ikke handler om at diagnosticere lærere eller elevgrupper. Det handler om at designe en indsats, der passer til opgaven. Data kan være enkle: observationer, elevprodukter, teamsamtaler og korte refleksionsspørgsmål efter et forløb.

PBL-forløb skal passe til undervisningens formål

Når jeg taler med skoler om valg af indsats, ender vi næsten altid ved det samme punkt: Hvilken type PBL vil I faktisk arbejde med?

Det spørgsmål er vigtigt, fordi valg af workshop, coaching eller implementeringsforløb hænger tæt sammen med typen af PBL. Et kort og afgrænset forløb kræver noget andet end et tværfagligt forløb med ekstern samarbejdspartner. Derfor giver de 5 typer af PBL et godt udgangspunkt. De gør det lettere at matche ambitionsniveau og kapacitet.

Hvis I samtidig vil styrke praksisfaglighed, giver det god mening at tænke i de 6 byggesten og i Karakteregenskabshjulet. Her bliver det tydeligere, hvilke elevkvaliteter og arbejdsformer I vil fremme. Det skaber bedre sammenhæng mellem aktivitet og dannelse.

To bøger kan være gode at have på bordet i den fase:

• Projektbaseret læring og innovation i en åben skole: god til fælles didaktisk retning
• Praksisfaglighed via PBL: god til koblingen mellem engagement, kundskaber og myndighed

Næste skridt med PBL coaching, workshop eller fælles opkvalificering

Hvis I står lige nu og skal vælge, så gør det enkelt. Tag udgangspunkt i det første reelle behov, ikke i det ideelle slutmål.

Er behovet fælles opstart, så vælg workshop. Er behovet støtte til gennemførelse, så vælg coaching. Er behovet forankring, så tænk længere og mere samlet. I mange tilfælde er den bedste løsning faktisk en kombination, hvor en workshop bliver fulgt op af coaching og fælles ledelsesgreb.

Hvis I ønsker et mere struktureret afsæt, kan PBL-Pilot være en relevant mulighed. Den er især nyttig, når I vil have et fælles sprog og en ramme, der kan omsættes direkte i skolens hverdag.

Og hvis du vil vende jeres konkrete situation, er du velkommen til at kontakte mig på snitfladen@gmail.com eller via LinkedIn. Det behøver ikke starte stort. Ofte er den bedste begyndelse bare at få afklaret, hvilken indsats der passer til det, I faktisk vil lykkes med i morgen.